Johan Odelius, Avdelingen for Ljud og vibrationer

Referat

Hvordan kan tekniske hjælpemidler forbedre elevernes muligheder for at være medskabere i kommunikative sammenhænge?

v/Johan Odelius, Avdelingen for Ljud og vibrationer, Luleå tekniska Universitet, Sverige

Afdelingen for Ljud og vibrationer ved Luleå Tekniska Iniversitet arbejder med akustik, herunder rumakustik, og lydkvalitet, bl.a. dieselmotorer.

Der er 10 medarbejdere i afdelingen.

Vi taler om kommunikationskvalitet. Men vi har ikke fastlagt standarder for kvalitet. Vi har ikke defineret, hvad vi forstår ved kvalitet af et hjælpemiddel.

Kvalitet af lyd – er det, at den lyder godt? Det betyder kun noget i en sammenhæng. Men i hvert fald er det noget godt. Det er en udfyldelse af krav og forventninger hos modtagerne. Om man vurderer, at lyden har god kvalitet afhænger altså af forventningerne.

Hvis man skal vurdere et lokales kvalitet, så laver man blindprøver og spørger personerne, hvor lyden er bedst. Normalt forventer man, at hvis man sidder langt fremme, er kvaliteten god, og sidder man længere tilbage, er forventningerne ikke så store. Det er altså individuelle forventninger og krav, der styrer.

I Dialogprojektet (www.dialogprojektet.se red.) arbejdes med dialogiske læringsmiljøer, samlæring og aktivt deltagende elever, lærere, skoleledere og forskere.

Formålet er at udvikle metoder til at vurdere tekniske hjælpemidler til elever i høreklasser med hensyn til kommunikationskvalitet.
Man ser på forskellige kommunikationsmønstre, om de f.eks. er lærerstyrede.

Det spiller en rolle, hvordan lærerne kommunikerer med eleverne. Man taler her om kommunikationskvalitet for at belyse, at det handler om interaktion og om aktiv deltagelse.

I klasselokalet kan man lave modeller, simulere osv.

Det er bygget et klasselokale, placeret elever og mikrofoner for at udføre simulationer. Man laver lyttetest, hvor eleverne siger, om det lyder godt eller dårligt. I en et sådant arrangement kan man styre, hvor mange mikrofoner, der bør være, hvor de skal placeres, hvor mange elever osv. Men når man konstruerer et miljø, så er det svært med den personlige vurdering, det bliver mere abstrakt.

Johan Odelius beskrev et enkeltstudie med 15 elever i en høreklasse, hvor man anvendte ”The speech, spatial and Qualities of Hearing Scale (SSQ).

Man anvendte forskellige hjælpemidler I klasselokalet. I et tilfælde anvendtes en centalt placeret mikrofon. Eleverne blev spurgt: Du sidder ved et bord i klassen og taler med en kammerat. Hvordan opfatter du så i situationen? Eleverne skulle svare mellem 1 og 10. Hvis der var stille, hvis der var apparater i rummet, der støjede og 3) hvis der var andre personer i rummet, der talte.
Spatial handler om opfattelse af lyd i rummet. Det drejer sig om at lokalisere, hvem der taler og at høre retningen hvor en lyd kommer fra. Om de opfatter at lyden er inde i hovedet eller er ude i rummet.

Hvis man har nedsat spatialopfattelse, kan det medføre ringere lydopfattelse.

En anden kvalitet er om man kan genkende stemmer, dvs. høre, hvilken kammerat, der taler. Kvalitet er også, om man kan fange de små finesser i sproget, og om man kan opfatte humor.

Kvalitet handler også om, hvor meget man må anstrenge sig for at følge med. Man kan sammenligne et godt og et dårligt miljø, hvor man kan høre i begge miljøer, men man anstrenger sig mest i det sidste. Der kan være stor forskel. Det kan sammenlignes med at lytte til et andet sprog: Man hører sproget tydeligt, men man skal anstrenge sig mere.

De konkrete resultater af studiet kan læses her: http://epubl.ltu.se/1402-1757/2007/16/index.html

Det hele afsluttes med 3 spørgsmål: Hvornår foretrækker eleverne at anvende kun høreapparat, hvornår m/teleslynge og hvornår m/mikrofon. Hvad er bedst?

De fleste elever foretrækker kun at anvende mikrofonporten i stedet for et høreteknisk hjælpemiddel.

Der var stor spredning i børnenes anvendelse af de høretekniske hjælpemidler.

I et tyst miljø er eleverne lige. Når der er uro, bliver det sværere. Hvis der bliver talt, er det svært for eleverne med størst hørenedsættelse.

Børnene var 10-15 år. Halvdelen havde høretab over 55 dB, hvaldelen havde under 55 dB.

Alle elever havde 2 høreapparater. Det giver større mulighed for at lokalisere.

Man kan dæmpe baggrundssignalerne, hvilket gør det lettere at lokalisere og focusere på de personer, der taler.

Længere mikrofonafstand er bedre end kortere mikrofonafstand.

Høreapparat er bedre en høreteknisk hjælpemiddel.

Mindre hørenedsættelse giver bedre spatial hørelse.

Der er størst forskel i opfattelsen, når der er talestøj.

Der er forskel på maskering og distrahering. Talestøj distraherer, fordi det indeholder information.

Kommunkation handler om:

Social og kognitiv kundskab – indhold

Lingvistiske regler – form

Pragmatiske/sociale regler – anvendelse

Hvordan skal man vise, at man vil sige noget?

Hvornår er det min tur?

Hvornår kan jeg afbryde?

Kommunikationskvalitet:

Sammen med lydopfattelse /taleforståelse er det vigtigt med

information fra omgivelserne
lydkvalitete f.eks. om man kan genkende stemmen (naturlighed)
anstrengelse , hvor meget skal man anstrenge sig

Kun høreapparat med M-port har højst kommunikationskvalitet. T-port fordres i visse situationer.

Der findes ikke én løsning. Der er behov for dialog mellem elever og ingeniører.

http://epubl.ltu.se/1402-1757/2007/16/index.html

Fredericiaskolen

Center for høretab