|

Om konferencen
Konferenceprogram
Artikler
Links
Kontakt
|
Referat af workshop
Jørgen Møller, lærer på Fredericiaskolen/Fotos/jm-beskåret-til-forside-01.jpg)
Billedreportage
Jørgen Møller fortalte først lidt generelt om Fredericiaskolen:
- - det er en specialskole for børn med høretab i Region Syddanmark med
bomulighed
- - det er en specialskole, der arbejder efter folkeskoleloven, hvor
eleverne har mulighed for at gå til folkeskolens afsluttende prøver
- det er en specialskole med et tæt samarbejde med det omkringliggende samfund
- - på skolen er der et team af teknikere og en audiologiassistent med hvem,
der et tæt og frugtbart samarbejde.
Derefter fortalte Jørgen om 5.klasse, som han er klasselærer for sammen med
en kollega:
- - der er 8 elever i klassen, 4 drenge og 4 piger
- - de har alle en god familie baggrund
- - forældrene var usikre på hvilket skolevalg, der var det rigtige for
deres barn
- - forældrene har stillet krav og haft forventninger hele vejen
- - undervisningen i klassen er alderssvarende med den spredning, som også
kendes i den almindelige folkeskole.
Jørgen viste et video-klip af klassen og undervisningen i klassen
Herefter fortalte han om de tekniske hjælpemidler, der blev anvendt i
klassen:
- - I 1.klasse anvendte de teleslynge, hvortil der var koblet en
loftsmikrofon samt en lærermikrofon
- - I 3.klasse blev eleverne og klassen udstyret med et FM-multifrekvent
anlæg og wall-pilot
- - I 5.klasse er klassen nu udstyret således, at eleverne selv vælger, om
de benytter FM-modtager eller lytter via teleslynge
- - I 5.klasse har de afprøvet forskellige former for elevmikrofoner, først
de håndholdte, hvor de havde 3 stk., men det gav problemer med både at holde
mikrofonen og støtte med tegn. Nu har de 8 stk. bordmikrofoner, som giver
friheden til at støtte med tegn, samtidig med at det giver en taledisciplin og
større opmærksomhed på udtalen.
- - Brugen af tekniske hjælpemidler har været med til at skærpe
bevidstgørelsen omkring hørelsen og udnyttelsen af hørelsen, dette er sket i
et tæt samarbejde mellem skole og hjem
- - Der er sket en stor udvikling med børnene fra 1.klasse til 5.klasse.
Hvor de i 1.klasse havde meget behov for hjælp til vedligeholdelse og brug,
til nu i 5.klasse, hvor de er helt selvhjulpne og bevidste om behov. Denne
udvikling og bevidstgørelse er kommet igennem samtaler, hvor der har været sat
fokus på mestring af egen situation.
- - Børnene er generelt noget konservative i deres indstilling til at prøve
nye ting, men de er gode til at give feed-back
Jørgen har til sidst nogle betragtninger af generel karakter og om fremtiden
for klassen:
- - Det er vigtigt at man giver eleverne gode rammer, hvilket giver eleven
mulighed for at mestre sit handicap, eleven skal kunne høre læreren,
kammeraterne og sig selv
- - Det er vigtigt at finde den rigtige løsning for hvert enkelt barn
- - I 3.klasse var der etableret en besøgsordning med en nærliggende
folkeskole, denne ordning var spændende på mange måder, men da
Fredericiaskolens elever kun var ”gæster” blev det aldrig forpligtende.
- - Fredericiaskolen arbejder hen imod et undervisningsfoløb i en hørende
skole, for nogle af skolens elever. Denne klasse kunne være en potentiel
gruppe til gruppeinkludering i et hørende undervisningsmiljø, hvor teknikken
er bærende.
Billedreportage
[Op] [Ret] |
|