Referat fra workshop med

Efterskolen - Frijsenborg Ungdomsskole

v/Forstander Jens Petersen og eleverne Patrick Larsen og Trine Brinkmann.

Trine Brinkmann, 17 år, har været 1½ år på Frijsenborg Ungdomsskole.

Trine har været elev på Aalborgskolen, hvor hun er blevet undervist i en klasse med kun var 7 elever. Hun følte selv at hun manglede faglige udfordringer. Hun havde ingen venner, fordi eleverne boede spredt, og hun var meget udelukket fra den hørende verden. Hun havde svært ved at vove sig ud i den, bange for ikke at kunne forstå folk.

Undervisningen foregik på tegnsprog på Aalborgskolen, men alligevel valgte hun Frijsenborg Ungdomsskole, fordi fremtiden er i den hørende verden. Der er ingen gymnasium for døve.

På Frijsenborg Ungdomsskole er der mange hjælpemidler og erfarne lærere.

Der anvendes primært FM anlæg og sekundært teleslynge. Mikrofonen anvendes meget, den der taler skal have mikrofonen. Det giver meget ro i klassen. eleverne ved, at man skal snakke igennem mikrofonen.

Patrick Larsen, 15 år, har været i 7 mdr. på Frijsenborg Ungdomsskole. Han kommer fra Ejbyskolen, hvor der var en høreklasse. Der var tekniske hjælpemidler, men de blev ikke brugt meget. Patrick havde det godt i skolen. Han var venner med alle de hørehæmmede, men havde ingen hørende venner. Selv om de hørehæmmede havde undervisning sammen med de hørende, var de skilt i 2 grupper. Patrick havde ingen venner derhjemme, han boede ½ time fra skolen og var meget alene. Patrick valgte et ophold på en efterskole, fordi han så kunne være sammen med venner hele tiden. Han ville samtidig gerne lære at bruge tekniske hjælpemidler.

Forstander Jens Petersen tog udgangspunkt i, at det vigtigste er ikke teknikken og bygningerne, men pædagogik og faglige udfordringer – i et rummeligt miljø. Nogle af eleverne har været vant til nederlag. I starten af deres skoletid går det godt, men omkr. 6.-7. kl. opstår problemerne, hvor man bliver holdt ude, når de andre snakker sammen. Derefter vælger man en rolle som tilskuer.

I staten på Frijsenborg Ungdomsskole bruger man 14 dage på at lære hele elevgruppen, hvad det betyder at være hørehæmmet, og hvad begrebet rummelighed betyder. Rummelighed er noget der skal foregå inden i hovedet på de unge, og ikke blot i form af tekniske hjælpemidler. De skal vide, hvad der er f.eks. Trines baggrund for at være på Frijsenborg Ungdomsskole. Når kammeraterne har forstået dette og lært spillereglerne, så forstår de, at man skal bruge mikrofonen.

De elever der har behov, får FM-anlæg. Der er forskellige FM frekvenser i forskellige lokalerne. Skolen gør meget ud af visualisering. Også mange af skolens ikke-hørehæmmede elever profiterer også af dette.

Efter 3 mdr. så lægger man ikke mærke til, hvem der er hørehæmmet.

Patrick omtalte skolens nylige besøg i Gjellerup, hvor eleverne oplevede en muslimsk bøn og bagefter snakkede med imamen om hans tro. Med smartlink følte Patrick sig godt hjulpet.

Jens Petersen fulgte eksemplet op med, at det vigtige var at de var samlet i et kulturmøde. At enkelte har svært ved at høre, det er kun en fordel ,for så kan man snakke om, hvordan det er at være integreret i Danmark. Man oplever at have et fælles mål Man mødes om noget, der er mere interessant, f.eks. kvindens stilling, i stedet for hørehandicappet.

Patrick nævnte, at på Ejbyskolen fik han mange tekniske hjælpemidler, men i klasserne kunne eleverne ikke være rolige. På Frijsenborg Ungdomsskole har det hjulpet meget, at folk accepterer hans svære høretab.

Jens Petersen supplerede med, at skolen afprøver, at det er andre ting, der er de vigtige. Han viste bl.a. et billede fra gallafesten, hvor man lærte pli.

Trine fortalte, at hun skal begynde på HF i Viby. Hun vil bruge smart link. Hun vil fortælle folk, hvad hun har brug for, med det samme, på den første skoledag. Hun af prøvede det i år og mærkede, at det hjalp med det samme.

Jens fortalte om, at Trine i starten ikke have meget tillid til sig selv, og at der var meget tvivl om, hvorvidt hun kunne klare at komme på Frijsenborg Ungdomsskole – hun var bl.a. været 2 gange i ”afklaringspraktik” i året før skolestart. Hun har kæmpet for sin udvikling, og det er superdejligt at se, hvad hun har opnået.

Trine fortalte, at hun føler sig respekteret. Det er ok at være hørehæmmet. Hun kan være med i alt. I spisesalen bruger man også mikrofon, og tekn. hjælpemidler har betydet meget. Før brugte hun dem ikke.

Trine overvejer at bruge HF til at blive socialrådgiver. Hun har en viden om at være hørehæmmet, som kan hjælpe andre.
Trine peger dog på et utilfredsstillende forhold: Hun skal selv betale for et skoleophold på Frijsenborg Ungdomsskole, men hvis hun havde valgt Nyborgskolen, ville hun få alt betalt.

Jens Petersen fortalte om, at eleverne lærer, at faglighed er vigtig. Men også at sund levevis er vigtig. Man løber morgenmotion. Eleverne synes, det er fedt at løbe og at få noget ordentlig morgenmad.

På spørgsmål fra tilhørerne fortalte Jens Petersen, at skolen har skrevet til og sammen med Trine besøgt den kommende skole og fortalt om, at Trine skal starte, og hvilke krav det stiller til skolen. Derfor beder man om, at der vil være en person, som vil have et specielt øje på Trine. Hun skal nok klare det. men hun vil møde modstand, som hun ikke er forberedt på. Frijsenborg Ungdomsskole tager med ud og laver en introduktion. Frijsenborg Ungdomsskole har bedt undervisningsministeren om midler til en mentorordning, en person som efter opholdet fulgte hende på vej.

Jens Petersen gav udtryk for, at rummelighed betyder, at den almindelige folkeskole skal lukke op for mange. Der er tendens til, at man tror, at elever med høretab inkluderer man ved at købe noget isenkram.

Frijsenborg Ungdomsskole oplever nu, at der er en eksplosion af ansøgere fra hørehæmmede. Skolen kan ikke opsuge alle, som om den bliver presset for at tage flere. ¼ af eleverne er hørehæmmede, og det er passende.

Følg med på www.fus.dk

Fredericiaskolen

Center for høretab