Center for Høretab - kort fortalt

Forstander

Administrationen

Rådgivning og uddannelse


Nyhedsbreve


Kontakt  - Personale

Ledige stillinger


Salg af materialer


Oplæsning af tekster

Tegnsprogstolk (login)


Sådan klager du





   

 

Skriveværksted

Fredericiaskolen har fået penge i Kunststyrelsen til at ansætte en huskunstner i 14 dage. Det er forfatteren Iben Claces, som skal undervise eleverne i overbygningen.

Hun tænker i tre P’er: Proces, hvordan kommer man i gang og videre i sin fortælling. Produkt, det er det, der bliver skrevet. Præsentation, formidling af det skrevne gennem oplæsning eller fortælling.

Eleverne er delt i fire grupper á 10 – 14 elever, og hver gruppe er i skriveværkstedet godt ti lektioner sammen med deres dansklærer.

Det bliver rigtig spændende.

Som afslutning skal hver gruppe præsentere deres værker. Vi håber forældre, elevhjemspersonale og andet personale fra skolen ville finde tid til at besøge skriveværkstedet til præsentationerne. Invitation følger snarest.


Der var sommerfugle i maven ……..

hos de unge mennesker, før de skulle præsentere deres historier for kammerater, voksne på skolen og for deres forældre. Det er grænseoverskridende at skulle stå foran en flok tilhørere og aflevere et produkt.

Det er selvfølgelig afslutningen af skriveværkstedet, jeg taler om. Afslutningen for elever fra 7. – 10.klasse, som har gennemført et 10 – 15 timers forløb med diverse skriveopgaver sammen med forfatteren Iben Claces.

Her er nogle af skriveøvelserne, som de arbejdede sig igennem:

”DET HVIDE PAPIR” hvordan kommer man i gang. En skriveøvelse, hvor det er forbudt at stoppe.

”MIT STED” Fortæl med dine sanser om et sted, du har været. Hvordan lugter der, hvad kan man føle osv.

”EN PERSON” skriv stikord om personen. Hvad er han/hun bange for, glad for – hvilke konflikter vil der være i en historie om personen?
”EN JULEFORTÆLLING” Skriv slutningen først non stop.

Hver elev valgte et par historier ud, som de ville læse op som præsentation. Det var nødvendigt at være seriøs og at øve sig mange gange. Men dejligt at få ros og klap bagefter.

Eleverne fik et helt nyt syn på at være forfatter og mange gode indgangsvinkler til at komme i gang med at skrive historier. Det vil være noget, de unge mennesker kan bruge i deres liv fremover, hvor det at kunne skrive ikke er helt uvæsentligt.

Og lærerne fik vist et par ”stald-fiduser” til skriveundervisningen og til opgaveformulering i fremtiden.

Alle siger tak til Iben, som kom den lange vej fra Nordsjælland til Fredericia for at gennemføre kurset … og også tak til Kunststyrelsen, som betalte broderparten af udgifterne


Billeder fra skriveværkstedet den 4. december 2009
.

Den 2. december:

Så er skriveværkstedet i gang.

7./8. klasse lytter her koncentreret til Iben.

Senere fik de opgaver

og gik selv i gang med at skrive.

[Op] [Ret]

 

 

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab.