Center for Høretab - kort fortalt

Forstander

Administrationen

Rådgivning og uddannelse


Nyhedsbreve


Kontakt  - Personale

Ledige stillinger


Salg af materialer


Oplæsning af tekster

Tegnsprogstolk (login)


Sådan klager du





   

 

 

Netværksbørnehaven

Børn og Motion.

Tirsdag den. 24. marts var temaet i Netværksbørnehaven, Børn og Motion.

Fysioterapeut Annie Thune holdt et oplæg for forældre og pædagoger om vigtigheden af motion, leg og bevægelse. Bagefter gik børn og voksne en tur i Fuglsangskoven, hvor der er en dejlig naturlegeplads. På turen udforskede vi omgivelsernes muligheder for at udfordre kroppens formåen, bl.a. at klatre over/under bomme på stien, løbe ned at bakken, danse rundt om træer osv. En dejlig tur, hvor vejret lige i sidste øjeblik klarede op.

Herunder er der forskellige link til sundhed, kost, motion og bevægelse.

http://www.forbrugerportalen.dk/sundhed/kost_motion/

 

http://www.sst.dk/Forebyggelse/Mad_og_motion/Fysisk_aktivitet/Anbefalinger/Boern_og_unge.aspx?lang=da

 

http://www.sst.dk/Forebyggelse/Mad_og_motion/Fysisk_aktivitet.aspx?lang=da

 

http://www.barneguiden.dk/default.asp?thdid=1126&bid=232&page=1

¨

http://www.groennespirer.dk/

Klik på et billede for at se det i stor størrelse.

 

Netværksbørnehaven Sprogleg er et tilbud til børn med høretab tilknyttet Center for Høretab. Børnene skal være i alderen 3 – 6 år. Der er plads til 16 børn, og børn der er enkeltinkluderet i lokal institution har førsteprioritet.

Vi vil lave en masse spændende og sjove ting sammen med jeres børn i vores børnehave bl.a.:

• Leg med rytmer.

• Rim og remser.

• Sange og sanglege.

• Høretræningslege.

• Mundmotoriske lege.

• Tegne/male.

• Historiefortælling og meget, meget mere.

Der bliver dog også tid til lege og aktiviteter, som børnene selv finder på.

For os er det vigtigt, at netværksbørnehaven Sprogleg er en kombination af leg og læring, sjov og alvor, og ikke mindst hyggeligt samvær.
Der vil igen i år være inspiration til de voksne.

Se vedlagte program. Husk at give et eksemplar til evt. støttepædagog/dagplejer.

Kørsel hertil dækkes ikke af Center for Høretab.

Hvis I ønsker at gøre brug af tilbuddet, bedes I tilmelde jer hos afdelingsleder Annette Bonde Nielsen, enten pr. mail abn@cfh.dk eller på telefon 76 20 11 49.

Netværksbørnehaven Sprogleg er i foråret 2009 planlagt til at omfatte følgende tirsdage:

13/1, 27/1, 24/2, 10/3, 24/3, 14/4, 28/4, 12/5, 26/5 og 9/6.

Alle dage starter vi dagen kl. 9.00 med saft/kaffe/te og en franskbrødsmad. Vi spiser fælles frokost kl. 11.45 – 12.30, hvorefter dagen slutter.

Obs! Børnene medbringer egen madpakke og drikkevarer til frokost.

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen

Jeanette, Sonja, Gyvel, Karin og Gitte

 


(Billedviser)

[Op] [Ret]

 

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab.