|


Klik på billedet for at hente en pdf-udgave af raporten.
For at åbne ovenstående pdf-fil, skal du bruge Adobe Reader. Hvis du
ikke har den installeret i forvejen, kan du hente den gratis her

Resumé
I januar 2009 blev der lavet en rundspørge blandt eleverne på
Fredericiaskolen om deres præferencer i forhold til at anvende FM ><
teleslynge i forbindelse med deres høreapparater (HA) eller Cochlear
Implant (CI) i undervisningen.
Idet det multifrekvente FM har været kraftigt markedsført igennem de
seneste år, var det overraskende, at kun 9 de 67 indkomne svar viste en
præference for at anvende FM, og at der var så få af eleverne med CI,
der foretrak FM.
Samtidig var der en overraskende stor del af elevgruppen, der helt
fravalgte at bruge ekstra kommunikationsteknisk udstyr, og det giver
naturligt anledning til undren i fagkredsene, for hvad kan vi gøre
bedre, hvad er årsagen til, at eleverne vælger, som de gør?
På Fredericiaskolen er der i de enkelte klasser opsat parallelt
udstyr (FM og teleslynge), så eleverne kan vælge det, de synes fungerer
bedst.
Ud fra elevernes besvarelser træder det frem, at der typisk er en del
støj og gener, som direkte forstyrrer, og nogle af disse elever kan
beskrive, at de kun kan høre lyde, ikke tale.
Blandt elevgruppen, der valgte at bruge kommunikationsteknisk udstyr
i undervisningen, viste sig at være en lang række minutiøse
overvejelser, de har gjort sig hver især for at kunne gøre bedst muligt
brug af lyden i undervisningen – eller lyd i det hele taget. Mange af
eleverne har været særdeles præcise i angivelserne af, hvordan de
indstiller deres HA/CI i forhold til den enkelte situation. De
demonstrerede fuldstændig styr på, hvad der kan forstyrre i løbet af en
samtale og hvordan netop det kommunikationstekniske udstyr kan forskubbe
deres opmærksomhed.
Begge kommunikationstekniske systemer, teleslynge og FM, er sat op
let tilgængeligt i hvert eneste klasseværelse på Fredericiaskolen. Det
er muligt for den enkelte elev at vælge det tekniske udstyr, som man
personligt er bedst tilpas med.
Eleverne fordeler sig med deres præferencer ud over alle klassetrin.
Der er en klar overvægt af elever, der foretrækker at anvende
teleslyngen (43%).
En noget mindre gruppe (16%) har klar præference for at anvende FM.
2 elever bruger FM/teleslynge fifty/fifty afhængig af situationen.
En forholdsvis stor gruppe (41%) er helst fri for at anvende nogen
som helst form for ekstra kommunikationsteknisk udstyr med begrundelsen,
at lyden generer, forstyrrer eller direkte gør ondt.
I tillæg hertil har 2 elever ikke kunnet audiologisk behandles, og 2
elever har fået udleveret HA, men har ingen udbytte af dem. Disse 4
elever er ikke indregnet i statistikken for anvendelse af det ekstra
kommunikationstekniske udstyr.
I elevbesvarelserne kan man også mærke, hvor vigtigt det er, at den
enkelte elev får den nødvendige hjælp til at få udstyret til at fungere
fuldstændig optimalt, for at eleven ikke skal føle sig ladt alene midt i
det, vi forventer skal være et fællesskab på auditivt grundlag og på de
hørendes præmisser.
I undersøgelsen belyses også kort principper i opbygning af
forskellige kommunikationstekniske udstyr og hvordan de hver især
understøtter danske pædagogiske traditioner.
Der sættes fokus på vigtigheden af samtalen med den enkelte elev i
forhold til valg af det bedst egnede udstyr til den enkelte, således at
teknikken ikke bliver målet men midlet i den pædagogiske proces og det
sociale samvær, eleven i øvrigt indgår i gennem sit skoleliv.
[Op] [Ret]
|