Center for Høretab - kort fortalt

Forstander

Administrationen

Rådgivning og uddannelse


Nyhedsbreve


Kontakt  - Personale

Ledige stillinger


Salg af materialer


Oplæsning af tekster

Tegnsprogstolk (login)


Sådan klager du





   

 

 

Rapport fra Østrig
Neukirchen, Østrig. Lørdag d. 13. feb. 2010.

I denne uge er 2 af Center for Høretabs 10. klasser på lejrskole i Østrig.

Her til morgen skulle alle ting pakkes sammen og ned i kufferne, og ud af værelserne inden morgenmad. Vi startede dagen i bjerget med en kælketur igen. Vi syntes den var så sjov, at vi gerne ville prøve igen. Denne gang kørte vi dog meget hurtigere ned og sparede ca. 25 minutter. Efter frokosten brugte vi alt det vi fik lært gennem ugen og nød de sidste nydelige ture. Så afleverede vi ski udstyr med de triste ansigter.

Vi skulle have været med bussen ved syv tiden, men bussen var blevet forsinket på grund af det forfærdelige trafikuheld i går. Vi kom derfor 2 timer senere af sted.

Vi har alle haft en overfed uge med masser af fantastiske oplevelser. Det har været en mindeværdig tur.

Mange vinterhilsner fra Anne Jensen og Rikke Hansen.

 

.

 


Neukirchen, Østrig fredag d. 12. feb. 2010.

I denne uge er 2 af Center for Høretabs 10. klasser på lejrskole i Østrig.

I dag - fredag - stod vi op og af sted. Skiområdet praler af at de har verdens længste kælkebane med lys. Det måtte afprøves! Vi lejede kælke i den lokale sportsbutik tog så liften op på toppen. Herfra kælkede vi ned til nabobyen. De 14 km blev tilbagelagt på godt en time og det var en rigtig fed tur. Med frost og solskin havde vi en rigtig smuk udsigt og flotte omgivelser.

Vel tilbage i Neukirchen hentede vi skiene, tog liften op igen. Vejret var skiftet og der var tæt tåge på toppen. Heldigvis var sigtbarheden noget bedre lidt længere nede. Nu skulle vi ud i krogene Det var fantastisk at prøve andre løjper og vi morede os rigtigt meget! Nogen faldt, men det var bare sjovt. Det var en super oplevelse. Til sidst var vi trætte, men vi havde aftalt at mødes kl. 3 i restauranten på toppen. Nu skulle v i have varm chokolade og kage. Vi kommer til at savne stedet, for det har været en oplevelsesrig skitur til Østrig.

Mange hilsner fra Camilla Rasmussen og Simone Mau

.

 


Neukirchen, Østrig torsdag d. 11. feb. 2010.

I denne uge er 2 af Center for Høretabs 10. klasser på lejrskole i Østrig.

I morges stod vi op og vækkede Rikke med fødselsdagsflag levende lys og gaver. På bjerget startede vi dagen med at øve lidt på den lille bane. Derefter havde vi verdens bedste skiinstruktør i to timer. Det var en rigtig god oplevelse. Resten af dagen delte vi os op og spredte os over området. Nogen ville prøve de svære pister, andre af os ville øve lidt mere. Vi synes simpelthen at dagen i dag har været super.

Her i aften var nogen af os nede på skøjtebanen ved hotellet. Vi morede os rigtigt meget. Vi fem piger legede sneboldkamp mod en dreng. Vi fik grint meget og har det fantastisk her i Østrig. Nu sidder vi og spiser de søde jordbær og den god fødselsdags is. Vi ser frem til en 14 km kælketur og skitur i morgen. Vi glæder os slet ikke til at tage af sted herfra på lørdag.
Mange hilsner Rikke og Michelle

.

 


Neukirchen, Østrig onsdag d. 10. feb. 2010.

I denne uge er 2 af Center for Høretabs 10. klasser på lejrskole i Østrig.

- Vi kørte fra CFH tirsdag kl. 16 og ankom til vores hotel onsdag morgen kl. 8.30. Her fik vi morgenmad og så ellers op til pisterne i 2100 meters højde, fortæller klasselærer Bent Mikkelsen.

- Første dag har været en succes, siger Lene Nygaard der også er klasselærer. - Det har været frostvejr, lidt snevejr, men ellers meget fint. De fleste af eleverne har aldrig prøvet at stå på ski, så for dem har dagen budt på en del genvordigheder. De har fået skiundervisning og alle har nu gjort store fremskridt, så i morgen - torsdag - vil vi ud på andre løjper…

.

 


(Billedviser)

[Op] [Ret]

 

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab.