|
Det videnskabelige grundlag for Galker-testen.
Medarbejdere i projektgruppen:
Jørgen Lous, praktiserende læge, dr.med. professor, almen medicin, IST,
Syddansk Universitet.
Eve Galker, tale-hørepædagog, tidligere ansat Taleinst., Risskov og
Audiologisk afd. ÅHK, Århus
Mads Ronald Dahl, adjunkt, ph.d. Afd. for sundhedsinformatik, Århus
Universitet
Maj-Britt Glenn Lauritsen, r-læge, ph.d., Forskningsenheden for almen praksis
København.
Fra GOST-testen til Galker-testen
Testen er opkaldt efter tale-hørepædagog Eve Galker, Århus. Eve Galker har
været med til udvikling af testen lige siden ideen til denne danske test opstod
først i 1990’erne. Hun har fundet frem til de anvendte ordpar, hun har været
ansvarlig for testoptagelserne, og hun har testet mere end 700 børn omkring
Århus med testen. Den første version blev kaldt GOST (Genkendelse af Ord i
Støj).
Inspiration til testen
Inspirationen kom efter at Jørgen Lous havde set den engelske TADAST-test hos
Ian Williamson på Southampton University. Ian havde været med til at udvikle en
test til genkendelse af ord i støj som virkede intuitivt rigtig, nemlig at
testforholdene skulle efterligne en støjende børneinstitution (1) – Hvordan
klarer barnet at kommunikere under disse vanskelige forhold?
Mellemeøreproblemer er hyppige
Otitis media (mellemørebetændelse og mellemørekatar) er hyppige tilstande,
især hos børn under 6 år. De mindste børn er især generet af bakteriel
mellemørebetændelse og de lidt større børn er ofte besværet af væske i
mellemørerne med nedsat hørelse til følge. De to tilstande veksler ofte hos de
samme børn. Mellemørebetændelse er i mange undersøgelser den hyppigste årsag til
ordination af antibiotika hos småbørn. Ved begge typer mellemøresygdom er der
væske (slim eller pus/materie) i mellemørerne. Behandlingen kan være
antibiotika, afventende holdning med henblik på spontan bedring eller
indsættelse af små plastikdræn i trommehinderne.
Effekten af trommehindedræn
Behandling af væske i mellemørerne med trommehindedræn er den næsthyppigste
årsag til bedøvelse af småbørn i verden, kun overgået af omskæring. Den positive
effekt af trommehindedræn er trods omfattende forskning stadig omdiskuteret.
Fordelene er at hørelsen bliver forbedret, og dermed den sproglige og
indlæringsmæssige stimulering. Endvidere bevirker drænet at mellemøret er
luftfyldt, således at infektioner i mellemøret reduceres.
Ulemperne er at indsættelse af dræn kræver en bedøvelse, at drænene ikke i
alle tilfælde forebygger infektion og at der på længere sigt kan være
komplikationer: ar på trommehinden, hul på trommehinden og måske nedsat hørelse
hos nogle.
Ideen bag Galker-testen
Galker-testen er udtænkt som et hjælpemiddel til at finde børn, der især har
gavn af at få indsat trommehindedræn. Testen er beregnet til brug i
aldersgruppen fra 3 til 6 år. Hvis testen klares tilfredsstillende, tyder det
på, at barnet kan forstå sine omgivelser i rimeligt omfang. På den anden siden,
ligger testresultatet i den nederste 20 procent, tyder det på, at barnet har
problemer, der kræver nærmere undersøgelse, enten hos ørelæge, egen læge,
tale-hørepædagog eller anden relevant fagperson.
Om Galker-testen
Galker-testen er en ordgenkendelsestest med kraftig baggrundsstøj
(signal/støj: 65/65 dB). Testordet udtales af en speaker (skuespilleren Karen
Abrahamsen) hvorefter barnet skal identificere ordet ved at pege eller klikke på
den rigtige af to tegninger nederst på skærmen.
Testen kræver
• at barnet kan forstå instruktionen,
• at barnet kan koncentrere sig om opgaven og bevare koncentrationen i de
knapt 6 minutter testen varer
• at barnet kan høre ordet eller
• at barnet kan mundaflæse hvad der siges
• at barnet kan forstå ordet
• at barnet kan sammenkæde sin ordforståelse med en af de to tegninger
• at barnet peger eller klikker på den rigtige tegning
- Første version af testen (GOST) blev fremstillet på video-bånd i
samarbejde med Århus Amtscentral for undervisningsmidler i Skanderborg. Den
bestod af 50 ord-par. Denne udgave blev i 1997-99 testet på mere end 700 børn,
dels i normale børneinstitutioner, dels på Taleinstituttet i Risskov og dels
på Audiologisk afdeling, Århus Universitetshospital. Eve Galker og en del af
hendes kolleger stod for denne testning. Nogle af disse resultater blev sammen
med engelske erfaringer med TADAST præsenteret på en international kongres i
København 1997 (2).
Anden version af testen blev fremstillet på CD-ROM i samarbejde med nu afdøde
lektor, dr.med. Jens Dørup, Afd. for Sundhedsinformatik, Århus Universitet.
Denne version havde bedre tegninger og enkelte ord-par var justeret. Endvidere
blev testen nu afviklet på computer, således at registreringen af korrekt
markering skete automatisk med musen, enten af barnet selv eller af testeren.
Denne version er nu blevet valideret og standardiseret af Maj-Britt Glenn
Lauritsen i et ph.d.-projekt afsluttet i 2006 med deltagelse af mere end 300
børn (3, 4 og 5 år gamle) i forskellige børnehaver i Hillerød kommune (3).
Tredje version af testen, med 35 ord-par (Galker-testen) er i efteråret 2007
genindspillet på DVD og redigeret i samarbejde med Center for Høretab i
Fredericia. Testen er revideret i henhold til de resultater som Maj-Britt G
Lauritsen kom frem til i sit ph.d.-studie (3).
De væsentligste ændringer er at
- 15 ordpar er udgået af testen, så den består af 35 ord-par. Nogle ord-par
var for lette og nogle var for svære og nogle var bare overflødige og enkelte
fungerede ikke den foretagne Rasch-analyse (Item-response analyse)
- Disse 15 ord-par findes stadig på DVD og kan evt. bruges hvor testen
anvendes til andre formål end screening af førskolebørn.
- En version af testen med reduceret lyd (65/55 dB signal-støj)
- En version uden støj
- Testen har ikke ”semi-automatisk” registrering af scoren, men det arbejdes
der på (version 3b)
Testens egenskaber
Varighed af testen: 5 minutter og 27 sekunder.
DVD’en indeholder ganske kort instruktion til børnene samt seks ”prøve
ord-par”, der ikke tælles med i testen.
Hvert korrekt identificeret ord giver 1 point. Alle point lægges sammen.
Max-score er 35. Ved manglende markering gives 0 point og hvis barnet ikke kan
gennemføre testen gives kun point for den del af testen der er gennemført med de
korrekt markere ord. Hvis udefra kommende forstyrrelser er årsag til afbrydelse,
startes forfra med testen.
Sprogtesten giver et fingerpeg om, hvilke børn der har vanskeligheder med at
genkende ord i støjende omgivelser. Lav score i Galker-testen siger ikke noget
om årsagen til den lave score.
Galker-testen fungerer lige så godt som den tidligere GOST til at finde de
børn med lav score trods færre ord-par. Vi har valgt at definere lav score som
de laveste 20 % inden for hver ½-års aldersgruppe.
Tabel 1 viser hvor mange der ikke gennemførte testen i de forskellige
aldersgrupper, gennemsnits-score (mean), middeltal (50%-tal, median) og grænsen
mellem 80% bedste og de laveste 20%. Tallene er markeret med fed skrift i tabel
1.
Tabel 1 Descriptive Data of Galker-testen
Age,
Years N Incomplete
tests (%) Mean score*
Galker-35 (SD) Median*
(interquartile
range) Score*
20th
percentile
3.0-<3.5 68 19 (28) 17.9 (6.2) 20 (9) 13
3.5-<4.0 80 9 (11) 20.8 (5.6) 22 (6) 16
4.0-<4.5 90 0 (0) 24.1 (3.7) 24 (5) 20
4.5-<5.0 102 3 (3) 24.9 (3.9) 26 (5) 21
5.0-<6.0 30 0 (0) 26.4 (4.3) 27 (5) 22
All 370 31 (8) 22.7 (5.5) 24 (7) 18
* estimated scores for incomplete tests included. SD = Standard Deviation
Hvis et barn ved testningen ligger svarende til eller lavere end 20% eller
ikke kan gennemføre testen, tilrådes at testen gentages efter 1-2 uger. Hvis der
fortsat er problemer med lav score tilrådes henvisning til ørelæge, egen
praktiserende læge, tale-hørepædagog eller anden relevant fagperson med henblik
på nærmere undersøgelse.
Testen har vist en høj grad af test-gentest ”stabilitet”. Ved gentestning med
standard støj (65/65 dB) ser det ud til, at gennemsnitscoren ligger omkring 1
point højere anden gang testen prøves. Ved gentestning uden støj (65/0 dB) er
scoren 6-7 point højere sammenlignet med standardtestning første gang. Se Tabel
2 og figur 1 for detaljer.
Tabel 2 Description of the effect of noise on Galker test scores
Group N Girls
% Age,
years
(SD) Reynell score
Age-adjusted*
Mean
(SD) Galker score
Test 1 Galker score
Test 2 Galker score
Delta*
Mean
(SD) Median
(IQR) Mean
(SD) Median
(IQR) Mean
(SD) Median
(IQR)
Noise on
Test 2 67 60 4.1
(0.6) 0.9
(5.8) 22.8
(5.2) 24
(6) 24.1
5.8) 25
(6) 1.3
(3.0) 1
(4)
No Noise on Test 2 40 53 4.6
(0.6) - 0.5
(5.0) 23.9
(4.5) 24
(6) 30.8
(3.4) 32
(4) 6.9
(3.4) 6
(3.5)
Noise-group compared to No Noise-group
p-values
0.31
0.26
<0.0001
< 0.0001
*Difference between Test 1 and Test 2, SD = Standard Deviation, IQR = Inter
Quartile Range
Figur 1.
Test og gentest med Galker-testen med og uden støj ved 2. testning.
Det ses blandt andet af figur 1, at gentestning uden støj gennemgående giver
en højere score (stjernerne ligger højere på figuren) sv.t. ca 6 point.
Galker-testen har vist sig at være tæt relateret til en række
baggrundsparametre, udover alder. Der er kun en minimal forskel mellem drenge og
pigers score. Tabel 3 illustrerer en del af disse sammenhænge, hvor der ikke er
taget højde for de enkelte variables indbyrdes afhængighed (unadjusted).
Som det ses, er der en tydelig relation mellem Reynell scoren og
Galker-testen. Endvidere ses det, at børnehave-pædagogens vurdering af de
sproglige færdigheder stemmer bedre overens med Galker-testen, end forældrenes
vurdering gør.
Toneaudiometrien og tympanometrien er også i nogen grad relateret til
Galker-testens score.
Tabel 3
Marginal (unadjusted) relationships between variables of the graphical
analysis and the Galker test
Variable Gamma koefficient p-value
Age 0.49 <0.0001
Gender, girl 0.19 0.005
Education, mother 0.08 0.116
Education, father 0.11 0.034
Tympanometry 0.20 0.011
Audiometry 0.30 <0.0001
Reynell scale 0.59 <0.0001
Teacher-rated hearing 0.11 0.13
Teacher-rated pronunciation 0.34 <0.0001
Teacher-rated sentence construction 0.34 <0.0001
Teacher-rated vocabulary 0.37 <0.0001
Teacher-rated ability to follow instructions during group activities 0.35
<0.0001
Teacher-rated ability to understand messages given to groups 0.26 <0.0001
Parent-rated hearing 0.09 0.26
Parent-rated pronunciation 0.13 0.02
Parent-rated sentence construction 0.15 0.01
Parent-rated vocabulary 0.15 0.01
Parent-rated bother from ear problems through childhood 0.03 0.32
21. feb 2008
POSTER TEKST præsenteret St.Petersburg, Florida, USA. June 3.-7. 2007
9th International Symposium on Recent Advances in Otitis Media
Title: Validity, reliability and acceptance of the Galker test of speech
reception in noise for Danish preschool children
Maj-Britt Glenn Lauritsen1, Svend Kreiner2, Margareta Söderström3, Jens
Dørup4 †, Jørgen Lous5
1.The Research Unit for General Practice, Centre of Health and Society,
University of Copenhagen, Denmark. 2. Department of Biostatistics, University of
Copenhagen, Denmark. 3. Department of General Practice, University of
Copenhagen, Denmark. 4. Section for Health Informatics, Institute of Public
Health, Aarhus, Denmark. 5. Department of General Practice, University of
Southern Denmark, Odense, Denmark
Objective: To evaluate the validity, reliability and acceptance of the
“Galker test of speech reception in noise” developed for primary health care to
preschool children with otitis media with effusion (OME).
Methods: The GOST test is an audio-visual, computerised, word discrimination
test in background noise comprising 50 word pairs. Some 388 children attending a
daycare centre and aged three to five years were included after parental consent.
The children were examined with the Galker test, tympanometry, audiometry and
the Reynell language scale of verbal comrehension
With the Rasch item response model it was examined whether the total score of
the GOST test validly reflected item responses across subgroups defined by sex,
age, bilingualism, middle ear effusion, hearing level and Reynell score.
In item response theory The Rasch model is considered a gold standard during
scale development and validation against which invalid items can be identified.
The idea is that a test person can be assigned a single value on a single
continuum assumed to reflect the unobservable construct. In item response theory
this is referred to as unidimensionality. It then follows that the response
pattern of test persons can be ordered in a hierarchy that allows distinction
between persons of high ability and persons of low ability and between easy and
difficult items on the scale. All persons must be more likely to answer easy
items correctly than difficult items and all items must be more likely to be
passed by persons of high ability than those of low ability.
Reliability was examined with Cronbachs alfa and the effect of noise on test
results was examined by re-tests of 40 children without noise and 67 children
with noise (figure 1).
The total score of the test-items fulfilling the Rasch model was examined for
associations to the other variables.
Results:
370 children (95%) were tested with the GOST and 339 (87%) completed all 50
items. Mean age was 4.1 years, 11% were bilingual and 10% received speech
therapy. The parents stated that 90% had good or very good health. A total of
94% had tympanometric examination; 46% were bilaterally normal (type A or C1),
18% were unilaterally and 20% bilaterally abnormal (type C2 or B) and 9% had
open ventilation tubes in one or both ears. A total of 24% had been
treated with ventilations tubes.
Analysis showed that 35 items (The Galker-test) fitted the Rasch model well
and 15 items were problematic. Reliability was 0.75 before and after exclusion
of the 15 non-fitting items. Descriptive data of the Galker is seen in Table 1,
and marginal unadjusted relationships to variables are seen in Table 3.
The test-retest analysis with or without noise at retesting is illustrated in
Figure 1 and table 2. The result showed a retest effect of around 1 point and a
noise effect of about 6 point in the Galker score.
The Galker-test had a strong relationship to age and Reynell score (Table 3).
Conclusion: The results indicate that the Galker-test provides valid and
reliable measurement of speech reception in noise. The method may potentially be
useful to detect children who are disabled in daily communication due to OME or
other reasons.
Further research will focus on the associations between the Galker-test and
measures of language development and hearing, and the effect of using the test
in daily practice.
21. feb 2008
Litteratur
1. Williamson I, Sheridan C. The devlopment af a test of speech reception
disability for use in 5- to 8-year-old children with otitis media with effusion.
Eur J Disord Commun 1994;29:27-37.
2. Williamson IG, Sheridan C, Galker E, Lous J.A new performance-in-noise
test for assessing hearing disability in young schoolchildren in a community
setting. I: Tos M, Thomsen J, Balle V, redaktører. Otitis media today. The Hague:
Kugler Publications,1999; 111-15.
3. Laurtisen MG. Identification of the preschool child at risk for
developmental effects from otitis media with effusion. Evaluation and further
development of a Danish speech-in-noise test. Research Unit for General Practice
in Copenhagen, University of Copenhagen. Copenhagen: Maanedsskrift for Praktisk
Lægegerning, København, 2006.
[Op] [Ret]
|
