|

Brug af testen
Testen kan afvikles enten på et TV/dvd-afspiller eller på en computer
Vær opmærksom på at der til afviklingen af testen bør anvendes højtalere af
god (HiFi) kvalitet (Bærbare computeres indbyggede højtalere er oftest af for
ringe kvalitet).
Se først selv testen igennem med støj, før barnet er til stede.
Den introduceres med 6 ordpar, der ikke er minimale(ligner hinanden
lydmæssigt) og ikke skal registreres. Speakeren fortæller, hvad der skal ske.
Derefter begynder testen med 65 dB støj.
Note af 4.9.2008!!
Støjen begynder ved en fejl næsten samtidig med speakerens instruktion. Vær
derfor særlig omhyggelig med din instruktion, før testen går i gang. Bliver
barnet desorienteret, kan man vælge at afbryde og derefter selv gentage
instruktionen endnu engang.
Kalibrering:
Især til brug ved testning på audiologiske afdelinger.
Inden afviklingen af testen bør lydtrykket kalibreres (menupunkt 8:
Kalibrering på DVD'en)
1. Start støjsporet.
2. Mål med en lydtrykmåler placeret der, hvor testpersonen vil have sit
hoved.
3. Indstil lydstyrken i højttalerne indtil lydtrykmåleren måler 65 dB
A-vægtet.
Herefter er lydstyrken korrekt til testen
Placer barnet bekvemt.
Fortæl at I skal se på billeder og pege på det, speakeren siger.
Afspil testen med støj. Hvis barnet peger rigtigt ”hakkes” i boks. For sent
eller forkert svar tæller ikke.
Resultatet
Det højest opnåelige pointtal er 35.
Laveste pointtal for alderen er angivet på testskemaet svarende til
20%-grænsen.
Hvis testen ikke gennemføres eller hvis antallet af points er lig med eller
under de anførte tal, gentages testen inden for 1-2 uger. Hvis der derefter ikke
er markant ændring, henvises umiddelbart til ørelæge, egen læge eller
tale-hørepædagog.
Ved kendt hørenedsættelse (CI opereret og/eller høreapparatbehandlet) bør man
kalibrere støjniveauet som anført.
Flere muligheder:
Testen giver flere muligheder: Den bliver rent auditiv, hvis man afskærmer
speakeren eller speakerens mund. Rent visuel, hvis man skruer helt ned for
lyden.
De 15 supplerende ordpar, der ikke alle er minimale, men eksempler på
fejlhøringer i dagligdagen, er lidt sværere for nogle børn. De kan eventuelt
bruges til ældre børn eller voksne med sproglige vanskeligheder.
Er der mistanke om APD (auditory processing disorder) foreslås testen
afspillet først uden støj, derefter med støj – 10 dB. Evt.samme procedure kan
anvendes på andre, vanskeligt testbare børn.
[Op] [Ret]
|