Forældreinformation

[(Skoleboern/foraeldreinformation/forord/tekst.htm]
[(Skoleboern/foraeldreinformation/organisationsplan/tekst.htm]

Målsætning

Overordnet målsætning for institutionen Center for Høretab:

Center for Høretab bygger sin virksomhed på respekt for både døve/hørehæmmedes og hørendes sprog og kultur.

Med dette som baggrund arbejdes der til stadighed på:


Ledelse

Forstander Steen Friis har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar for hele institutionen og er institutionens primære kontaktperson i forhold til Region Syddanmark, skolebestyrelsen,  andre beslægtede institutioner samt det internationale arbejde.

Afdelingsleder,Anette Thiesen er daglig leder af skoleafdelingen.
Afdelingsleder Susanne Lemming er daglig leder af elevhjemmene.
Afdelingsleder Annette Bonde Nielsen er daglig leder af rådgivnings- og uddannelsesafdelingen.
Afdelingsleder Inge Jensen er daglig leder af administrationen.


Skoleafdelingen

Afdelingsleder Anette Thiesen
Med ansvar over for institutionslederen er Anette Thiesen pædagogisk leder af skoleafdelingen og har den daglige personaleledelse i afdelingen.


Målsætning for skoleafdelingen

Skoleafdelingen skal fungere som en tosproget folkeskole med specialundervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser og i elevernes behov for undervisning i og på tegnsprog og dansk.

Med dette som baggrund arbejdes der til stadighed på


Kontaktlærer

er koordinator af arbejdet med eleven, og er nøgleperson i kontakten mellem hjem og skole.

 


Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen tilrettelægges efter bekendtgørelserne vedrørende:


Timefordelingsplan

[Skoleafdelingen/Faelles_filer/timefordelingsplan.htm]

Undervisningens struktur

Skoleafdelingen omfatter: Børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.
Desuden har vi mulighed for at oprette et skoletilbud i 11. klasse.

Som noget nyt har vi også STU - særlig tilrettelagt uddannelse, som er et uddannelsesforløb, der planlægges ud fra individuelle krav og behov.

Skolen er bygget, så vi har tre klynger – normalt med de yngste elever i klynge 1, de mellemste i klynge 2 og de ældste i klynge 3. De fleste lærere har undervisning i én klynge.


[(Skoleboern/foraeldreinformation/3-7_klassetrin/tekst.htm]

Cyklistprøve

I samarbejde med Fredericia Kommune gennemføres på 6. klassetrin cyklistprøver.

I skoleåret 2009/10 var det Kasper fra Fredericiaskolen, som var den dygtigste af alle i hele kommunen og dermed den heldige vinder af en ny cykel.


Konfirmation

De fleste af skolens elever konfirmeres i 7. klasse. Konfirmationen finder sted i Hannerup Kirke. Datoen for konfirmationen kan læses nederst på ferieplanen. Konfirmationen og forberedelsen varetages af døvepræsterne.
På konfirmationsdagen – efter den kirkelige handling – er Center for Høretab vært ved et mindre traktement for den nærmeste familie.

I skoleåret 2011/12 er der konfirmation lørdag den 28. april 2012
I skoleåret 2012/13 er der konfirmation lørdag den 4. maj  2013


[(Skoleboern/foraeldreinformation/8-10_klassetrin/tekst.htm]

Erhvervsorientering/praktik

Eleverne skal have kendskab til deres muligheder for uddannelse og senere erhverv.
Den egentlige orientering om uddannelses- og erhvervsforhold og vilkår varetages af kontaktlæreren med støtte fra skolevejlederen (Hans Johansen).
I løbet af 9. skoleår tager klassen på virksomhedsbesøg 2 gange, almindeligvis inden eleverne tager af sted på praktikophold.

Eleverne skal i deres skoleforløb gennemføre 2 ugers praktikophold. Det finder sted i 9. klasse. Skolevejlederen planlægger og forbereder praktikperioden sammen med kontaktlæreren og forældrene.

I slutningen af 8. klasse informeres forældrene, og allerede da kan man så begynde at snakke om, hvad eleverne gerne vil prøve.

Helst skal opholdet være så tæt på elevens hjem som muligt, d.v.s. i hjemkommunen.
Praktikken finder normalt sted i uge 44 og 45.
 


Brobygning

Brobygning er et begreb i folkeskoleloven. Brobygning blev etableret, for at eleverne kunne få mulighed for at snuse lidt til de skoleformer, som ligger ud over folkeskoletilbudet.

Tilbudet skal medvirke til, at færre elever dropper ud af ungdomsuddannelserne.

Eleverne præsenteres for de arbejdsformer og faglige krav, der er på uddannelsen.

Tilbudet gælder eleverne i 8. og 10. klasse.

På Center for Høretab har vi i lighed med Fredericia Kommune valgt at gøre deltagelsen obligatorisk, og forløbet er 2 uger.
 


[(Skoleboern/foraeldreinformation/kiosk/tekst.htm]

Evaluering, obligatoriske test og afgangsprøver

 

Evaluering

Evaluering bruges i mange sammenhænge. Det er vigtigt, at elever, forældre og lærere får et indblik i, hvilket udbytte den enkelte elev får af undervisningen, samt hvordan undervisningen eventuelt kan tilrettelægges, så undervisningen og udbyttet bliver endnu bedre. Følgende er eksempler på nogle af de evalueringsformer, der bruges.

Alle lærere laver en årsplan for de fag, de skal undervise i.

Til hver elev udarbejdes der en elevplan, hvor der dels evalueres på målene i den sidste elevplan, og dels laves der nye mål for det kommende år.
Målene laves på baggrund af Fælles Mål ud fra de trinmål, der passer til eleven.
Elevplanen laves af alle elevens lærere ud fra deres kendskab samt efter elevsamtaler. Elevplanen revideres eventuelt ved skole/hjemsamtalerne.

Efter aftale tages der individuelle læseprøver og staveprøver på eleverne.

De ældste elever evalueres to gange årligt ved terminsprøver i dansk retstavning, læsning samt skriftlig fremstilling. I matematik evalueres de i færdighedsregning og problemregning.

Den løbende evaluering foregår på mange måder afhængig af elev, fag, tværfaglige forløb eller andet.
Eksempler på evalueringsmåder kunne være elevens liste over, hvilken viden han/hun har før et emne om f.eks. Grønland, og en liste over sin viden efter emnet.
En anden måde kunne være, at lærer og elev i samarbejde vurderer ud fra "kan, kan næsten". Flere og flere bogsystemer har desuden evalueringsdelen indarbejdet i materialet.

Obligatoriske test i

Der gælder de samme regler for aflæggelse af test på særlige vilkår / fritagelse, som for afgangsprøverne.

Afgangsprøver

Karakterer

Eleverne i 8.-10. klasse vurderes 3 gange årligt ud fra 7-trinsskalaen, hvis de undervises på alderssvarende niveau. Undervises eleverne ikke på alderssvarende niveau, vurderes de ud fra en bogstavrække fra A-E.
 

Gammel skala
13-skalaen
Ny skala
7-trinsskalaen
13

11

12

10
 
10
9

8

7

7
 
4

6
 
02
5

03

00

00
 
-3

 

 


[(Skoleboern/foraeldreinformation/klub_sport/tekst.htm]

Målsætning

Overordnet målsætning for institutionen Center for Høretab:

Center for Høretab bygger sin virksomhed på respekt for både døve/hørehæmmedes og hørendes sprog og kultur.

Med dette som baggrund arbejdes der til stadighed på:


Forældremøde

Inden 1. oktober afholdes et forældremøde i klassen.

Dagsorden for forældremødet (bundne punkter):


Skole-hjemsamtaler

Der afholdes 2 samtaler årligt. En i efteråret (oktober) og en i foråret (maj/juni).

Samtalen i efteråret skal tage udgangspunkt i den individuelle elevplan - der er tilsendt inden samtalen - og de ny mål, der er sat for den næste arbejdsperiode.

Samtalen i maj/juni tager udgangspunkt i skoleåret, der er gået - og indeholder en evaluering af skoleårets forløb - og en samtale om elevens muligheder i det kommende skoleår.

Skole-hjemsamtalerne koordineres med forældresamtalerne i elevhjemmene.

Elevens lærere er til stede ved samtalen.
Eleverne bør deltage i samtalerne med mindre andet aftales.


Forældredag

Afvikles en lørdag i efteråret. Denne dag er en obligatorisk skoledag.

I skoleåret 2011-12 afvikles forældredagen lørdag den 04.02 2012
 


Besøg i klasserne

Forældre er altid velkomne til at besøge skolen.


Revisitering

Skolen skal én gang om året (to gange for førskolebørn) orientere hjemkommunerne om elevernes undervisning og komme med forslag til den fremtidige undervisning, d.v.s. forslag til det følgende års skole (klasseplacering). Dette gøres ved revisiteringskonferencer i december/januar måned. Inden konferencerne er elevernes undervisningsplaner drøftet med forældrene og fremsendt til de respektive hjemkommuners skolepsykologiske kontorer.
 


Psykolog

Skolepsykolog Astrid Bjørnekær.

Psykologiske undersøgelser finder sted, når der skønnes behov for det.

Undersøgelser finder sted efter ønske fra det pædagogiske personale, forældre, skolens ledelse eller eleven selv.

Undersøgelserne er et led i det psykologiske rådgivningsarbejde og har til formål at støtte elevernes indlæring, udvikling og trivsel, bl.a. ved at belyse udviklingen af de forskellige delfunktioner hos eleverne, herunder personlig stil og holdning over for opgaveløsning og indlæring samt at belyse følelsesmæssige og sociale sider.

Forældrene orienteres om tidspunktet for undersøgelse.

Når denne er afsluttet, tilbydes forældrene en orientering om resultatet.


[(Skoleboern/foraeldreinformation/skolesundhedstjenesten/tekst.htm]

Sundhedsplejerske

Sundhedsplejersken er på skolen ca. 3 timer hver tirsdag.
Sundhedsplejersken samarbejder med relevante faggrupper og deltager i relevant tværfagligt samarbejde omkring eleverne.
Sundhedsplejersken henviser elever, som har behov for lægefaglig vurdering, til egen praktiserende læge


Fysioterapeut

Ved skolestart undersøges alle børn. Undersøgelsen består af en vurdering af barnets motoriske og sansemotoriske færdigheder.
Ved behov iværksættes fysioterapi eller stimulering/træning, som forestås af lærer, elevhjemspersonale, pædagog eller forældre efter vejledning af fysioterapeut.


[(Skoleboern/foraeldreinformation/social-_og_sundhedsassistent/tekst.htm]

Tandlægeundersøgelser

Forældrene kan vælge om barnet skal fortsætte hos egen tandlæge eller begynde ved skoletandlægen. Besked herom gives til kontoret.

Forældrene følger de mindste børn til tandlægeundersøgelser, mens de større børn selv går til tandlægeundersøgelse, medmindre der laves anden aftale. Den regelmæssige tandlægeundersøgelse foregår på Skjoldborgvejens Skole.

Besked om tidspunkt for disse undersøgelser meddeles forældrene.
 


Syge børn

Syge børn må ikke sendes i skole, og såfremt et barn bliver sygt i skoletiden, vil forældrene vil blive kontaktet og der aftales, om barnet skal hentes eller blive på skolen til skolebussen kører hjem.


Uheld

Hvis børnene falder på legepladsen eller kommer til skade på anden måde, vil disse skader blive behandlet af barnets lærer idet der til hver klynge er udleveret forbindingskasser. Hvis der er tale om alvorligere skader, kontaktes forældrene med det samme.


Tandskader

Hvis der er tale om tandskader, kontaktes forældrene, og der rettes henvendelse til skoletandlægen.


Lus

Såfremt der opstår en mistanke om lus, vil forældrene i hele klassen/gruppen blive orienteret og anmodet om at få foretaget den nødvendige behandling.

 


Sygesikringsbeviser

Børn har selv deres sygesikringsbeviser. Disse beviser bør altid følge børnene – både i skolen og hjemme. Det vil være en hjælp, hvis forældrene lægger det i den lille plastiklomme i børnenes kontaktbog.

 


Teknisk-audiologisk funktion

Personalet består af følgende personer: 

Teknisk-audiologisk funktion tilpasser og vedligeholder elevernes høreapparater og ørepropper efter aftale med barnets høreklinik.
Endvidere vedligeholder funktionen hele institutionens tekniske udstyr, herunder undervisningsrelateret teknik og EDB udstyr.

Teknisk-audiologisk funktion står til rådighed med råd og vejledning.

 


Befordring

Center for Høretab sørger for befordring af eleverne til og fra skolen. De fleste elever køres i skolebusser, nogle elever benytter bybusser/tog, mens enkelte nærtboende klarer sig selv på cykel eller knallert.

Alle busser er udstyret med sikkerhedsseler, og der er selepligt.

Elever (til og med 3. klasse), der bor i Fredericia, køres i skolebus.
Fra 4. klasse følges - for de flestes vedkommende – folkeskolens regler for befordring, dvs. skolen betaler årskort til bybus til de elever, der bor længere end 6 km væk.

Elevbefordringen administreres af Alice Mikkelsen på skolens kontor, hvortil eventuelle spørgsmål herom kan rettes.

Hvis det kan forudses, at en elev på grund af sygdom ikke skal i skole, bedes det så vidt muligt meddelt vognmanden/chaufføren aftenen i forvejen.

Af hensyn til præcis afvikling af kørslen bedes eleven være klar, når skolebussen kommer.

Forældre kan køre med skolebussen, når der er plads. Aftale om dette skal træffes med skolens kontor senest 2 dage forud.

Hvis eleverne ønsker at besøge hinanden, kan de benytte skolebussen, såfremt der er plads.
Aftale om dette skal træffes med skolens kontor senest 2 dage forud.

Dette kan ikke aftales med chaufføren, da der så er risiko for, at både chauffør og kontor lover ledige pladser ud.

 


Elevråd

Elevrådet på Center for Høretab består af 8 medlemmer.
4 repræsentanter valgt i klynge 1 og 2, 4 personer valgt i klynge 3. Valg til elevråd gælder for ét skoleår.
Elevrådet konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær.

Der er tilknyttet en lærer (Berit Pilgaard Schjeldal), som hjælper eleverne med mødestruktur, indkaldelse, arbejdsgange m.v.


Ferieplan

Der udsendes hvert år før sommerferien en ferieplan for det kommende skoleår.

Se ferieplanen for 2011 - 2012 her

Se ferieplanen for 2012 - 2013 her


Fritagelse for undervisning

Ønskes en elev fri fra skole en enkelt dag, aftales dette med kontaktlærer.
Fritagelse for flere dage sker efter aftale med afdelingsleder, Anette Thiesen.


Glemte sager

Elever tager eller glemmer mange ting på legepladsen, i omklædningsrummene, i busserne eller andre steder.
Tingene afleveres i informationskontoret, hvorefter de opbevares hos pedellerne.
 


Høreapparater og batterier i ferier

Går et høreapparat eller CI i stykker i en ferie, kan man henvende sig til nærmeste hørecentral eller høreklinik.

 


Journaler

Skolens journalsystem består af en centraljournal. I centraljournalen indføres oplysninger om elevens undervisning, psykologundersøgelser, sprog- og læseprøver, høreklinikundersøgelser m.v.
I september udfærdiges en elevplan. Denne plan anvendes som beskrevet ved forældresamtale og revisitering.
Forældrene kan efter aftale og sammen med kontaktlærer gennemse centraljournalen. Der udleveres kopi af den individuelle elevplanplan.


Kørsel med elever i skolens bus eller personalets biler

Af praktiske årsager hænder det, at ekskursioner/endagsture køres i personalets egne biler eller i skolens busser. Dette lader sig gøre, såfremt forældrenes skriftlige tilladelse foreligger.
Blanket til forældretilladelse til denne kørsel udsendes sammen med meddelelse om optagelse på skolen.

Elever under 12 år må sidde på forsædet, hvis det er muligt at benytte børnesele.
Der må kun medtages det antal passagerer, der er seler til.
 


Lejrskole

Lejrskole er undervisning af mere end en dags varighed uden for skolen.
Der etableres lejrskole i klynge 2 og 3. For klynge 1 arrangeres kortere ture med en eller to overnatninger.
Derudover arrangeres endagsture og featuredage/ture i relation til den daglige undervising.


Skolemad

Kantinen tilbyder mad, som eleverne kan købe mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.
Elever på elevhjem får automatisk tilbudet.
Elever, der bor på elevhjem torsdag til fredag får madpakke.

Mælkeordning: Mælkekuponer kan købes i skolens kantine hver mandag og torsdag i 12-frikvarteret.
Fuldtidselever på elevhjem skal ikke købe mælkekuponer. Elever, der bor deltids på elevhjem, får mælk udleveret efter overnatning på elevhjemmet.
 


Mødetider

Mandag – fredag                 kl. 08.15 – 13.45

Dog for 6.-10. klasse:
Torsdag                              kl. 08.15 – 15.30

(torsdag før St. Bededag har 6.-10 klasse fri kl. 13.45.)

Sidste dag før jule- og sommerferie slutter skolen kl. 11.45.


[(Skoleboern/foraeldreinformation/nyheder/tekst.htm]

Ordensregler

  1. Eleverne skal være gode kammerater, hjælpe hinanden og vise hensyn over for både børn og voksne.

     
  2. Lærerne i klynge 1 og klynge 2 fastsætter ved skoleårets start regler for, i hvilket omfang eleverne i disse klynger må være ude eller inde i de enkelte frikvarterer.
    Eleverne i klynge 3 må selv bestemme, om de vil være ude eller inde i de enkelte frikvarterer.

     
  3. Eleverne må ikke bruge gangene til opholds- og legeareal.

     
  4. Hvis eleverne vælger at være inde, må de opholde sig i deres fællesrum. Den enkelte lærer kan give eleverne lov til at være i deres egen klasse. Klyngevagten orienteres fra gang til gang, og vagten kan inddrage tilladelsen, hvis eleverne ikke opfører sig passende.

     
  5. Elever til og med 9. klasse må ikke forlade skolens område uden tilladelse.

    Elever i 10. klasse forlade skolen i 12-pausen.

     
  6. Eleverne må ikke medbringe tændte mobiltelefoner i undervisningstiden. Hvis reglen overtrædes, konfiskeres telefonen, indtil eleven får fri.
    I starten af idræts-/svømmetimerne – inden omklædning – afleverer eleverne mobiltelefoner til læreren og modtager dem igen – efter omklædning – ved timernes afslutning. Læreren låser mobiltelefonerne inde i et skab.
     

Ringetider

Kl. 08-15 – 09.45                1. modul
Kl. 09.45 – 10.15                frikvarter
Kl. 10.15 – 11.45                2. modul
Kl. 11.45 – 11.55                spisepause
Kl. 11.55 – 12.15                frikvarter
Kl. 12.15 – 13.45                3. modul
Kl. 13.45 – 14.00                frikvarter
Kl. 14.00 – 15.30                4. modul (torsdage for 6.-10. klasse)


Tolkebistand

Hvis forældrene ønsker tolkebistand ved møder og samtaler, aftales dette med kontaktlærere og/eller afdelingslederen.

Institutionen betaler tolk efter følgende regler:


Knallertkøreskole

Denne arrangeres af Fredericia Ungdomsskole i samarbejde med Center for Høretab v/Lunavænget.
Elever, som bor i Fredericia Kommune, kan gratis benytte tilbudet. For elever, som bor i andre kommuner, er Fredericia Kommunes ungdomsskole behjælpelig med at ansøge hjemkommunen om betaling af kurset, herunder tolkebistand.
Elever, der kører med skolebus, må selv sørge for eventuel overnatning eller hjemtransport i forbindelse med disse aktiviteter.

Der kan evt. søges hjælp hos hjemkommunen til disse ekstra hjemtransporter.
 


Elevhjem

Afdelingsleder Susanne Lemming
Med ansvar over for institutionslederen har Susanne Lemming det faglige ansvar for arbejdet i elevhjemmene og den daglige personaleledelse i afdelingen.

Hos mange af vore elever opstår der på et tidspunkt et behov for og ønske om at tilbringe en større del af fritiden sammen med ligestillede kammerater i et tosprogligt kommunikationsmiljø, hvilket ofte kan være svært at opnå i de hjemlige omgivelser.

En del elever vælger så – i samråd med deres forældre – at flytte ind på et af skolens elevhjem. Nogle vælger at begynde med 2-3 overnatninger om ugen for så senere at udvide det til en fuldtidsplads. Andre synes, det er passende med 2-3 overnatninger, og fortsætter med det.

I elevhjemmene kan børnene i fritiden få opfyldt deres behov for samvær med andre hørehæmmede døve i et tosprogsmiljø. Dagligdagen er tilrettelagt således, at den enkelte indgår som en del af et fællesskab, hvori barnets følelsesmæssige og sociale udvikling søges stimuleret optimalt.

 

Målsætning

Facts

Elevhjemmene er normeret til ca.28 fuldtidspladser, som p.t. bruges af i alt 31 børn i henholdsvis fuld tid og deltid.
 
Elevhjemmene kaldet Lunavænget, Marsvænget, Plutovænget og Uranusvænget er placeret som 4 selvstændige huse i kvarteret omkring skolen. I hvert elevhjem bor 6-8 elever.
 


Forældresamarbejde

Introduktion
Ved skoleårets start eller før afholdes der på de enkelte elevhjem introduktion for nye elever og forældre, og eventuelt tilbydes en "prøveovernatning" inden starten.

Optagelse på elevhjem
Ønsker jeres barn at blive optaget på elevhjem en eller flere dage om ugen, kontaktes afdelingslederen for elevhjemmene, som skal have oplyst, hvor mange dage der ønskes, evt. ønske for elevhjem samt navn og adresse på sagsbehandler.
Afdelingslederen søger herefter om betalingstilsagn hos kommunen. Når Center for Høretab har modtaget betalingstilsagnet, modtager I brev om, hvilket elevhjem og hvilke dage der kan tilbydes jeres barn. Herefter kontakter I elevhjemmet for at aftale startdato.

Forældresamtaler
Der afholdes to forældresamtaler årligt, en i efteråret (oktober) og en i foråret (maj/juni).
Udgangspunktet for forældresamtalerne er den individuelle handleplan.
Forældresamtalerne koordineres med skole-hjemsamtalerne i skoleafdelingen.
 


 


Ungdomsskole

For elever fra og med 8. klasse – eller for elever, der er fyldt 14 år – tilbydes ungdomsskoleundervisning i Fredericia Kommunes ungdomsskole.
Undervisningen finder for det meste sted på kommunens folkeskoler.

De elever, som bor i Fredericia Kommune, samt elever, der bor (fuldtids) på elevhjem, kan gratis benytte tilbudet fra Fredericia Kommunes ungdomsskole. For andre elever skal hjemkommunen betale, og der skal søges om dette.
 


Adresser på høreklinikker

Odense Universitetshospital
Audiologisk afdeling
5000 Odense C
Tlf. 66 11 33 33


Århus Kommunehospital
Audiologisk afdeling
Peter Sabroes Gade 6, bygning 14 F
8000 Århus C
Tlf. 89 49 31 10


Centralsygehuset
Audiologisk afdeling
6700 Esbjerg
Tlf. 79 18 27 96


Sønderborg Sygehus
Høreklinikken
6400 Sønderborg
Tlf. 74 18 24 65


Viborg Sygehus
Høreklinikken
8800 Viborg
Tlf. 89 27 28 55


Holstebro Centralsygehus
Høreklinikken
7500 Holstebro
Tlf. 99 12 54 50


Vejle Sygehus
Høreklinikken
7100 Vejle
Tlf. 79 40 59 00