Center for Høretab sørger for befordring af eleverne til og fra skolen. De fleste elever køres i skolebusser, nogle elever benytter bybusser/tog, mens enkelte nærtboende klarer sig selv på cykel eller knallert.
Alle busser er udstyret med sikkerhedsseler, og der er selepligt.
Elever (til og med 3. klasse), der bor i Fredericia, køres i skolebus.
Fra 4. klasse følges - for de flestes vedkommende – folkeskolens regler for
befordring, dvs. skolen betaler årskort til bybus til de elever, der bor
længere end 6 km væk.
Elevbefordringen administreres af Alice Mikkelsen på skolens kontor, hvortil
eventuelle spørgsmål herom kan rettes.
Hvis det kan forudses, at en elev på grund af sygdom ikke skal i skole, bedes
det så vidt muligt meddelt vognmanden/chaufføren aftenen i forvejen.
Af hensyn til præcis afvikling af kørslen bedes eleven være klar, når
skolebussen kommer.
Forældre kan køre med skolebussen, når der er plads. Aftale om dette skal
træffes med skolens kontor senest 2 dage forud.
Hvis eleverne ønsker at besøge hinanden, kan de benytte skolebussen, såfremt der
er plads.
Aftale om dette skal træffes med skolens kontor senest 2 dage forud.
Dette kan ikke aftales med chaufføren, da der så er risiko for, at både
chauffør og kontor lover ledige pladser ud.