Målsætning
for skoleafdelingen
Undervisningens
tilrettelæggelse
Obligatoriske test og
afgangsprøver
Funktioner
og tilbud i forbindelse med undervisningen
Høreapparater
og batterier i ferier
Kørsel
med elever i skolens bus eller personalets biler
Denne forældreinformation er blevet til på opfordring fra skolebestyrelsen og udleveres til alle hjem, der har børn i skoleafdelingen og på elevhjemmene.
Vi ønsker at informere om undervisning, rutiner, retningslinjer – kort sagt om skolens hverdag. Vi håber, at børn og forældre i fællesskab kan bruge informationen i deres snak om skolen.
Skolen udvikler sig hele tiden, og derfor bliver forældreinformationen løbende revideret. Man kan finde den nyeste forældreinformation på vores hjemmeside, og desuden udleveres den i papirform hvert år umiddelbart efter sommerferien.
I kan hjælpe med at udforme den, så den så vidt muligt tilgodeser jeres ønsker og behov for en aktuel information. Savner I noget i forældreinformationen, eller har I forslag til ændringer, hører vi gerne om det.
Forslag til ændringer eller bemærkninger bedes afleveret til skolens kontor.
Svend Erik Hansen
institutionsleder

Overordnet målsætning for Center for Høretab:
Center for Høretab bygger sin virksomhed på respekt for både døve/hørehæmmedes og hørendes sprog og kultur.
Med dette som baggrund arbejdes der til stadighed på:
Institutionsleder Svend Erik Hansen har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar for hele institutionen og er institutionens primære kontaktperson i forhold til Region Syddanmark, skolebestyrelsen, andre beslægtede institutioner samt det internationale arbejde.
Konstitueret leder af skoleafdelingen: Anette Thiesen er
daglig leder af skoleafdelingen.
Afdelingsleder Susanne Lemming er daglig leder af elevhjemmene.
Afdelingsleder Annette Bonde Nielsen
er daglig leder af rådgivnings- og uddannelsesafdelingen.
Som på andre folkeskoler er der på Center for Høretab en skolebestyrelse. Skolebestyrelsens ansvarsområder er skoleafdelingen, børnehørerådgivningen og elevhjemmene.
Skolebestyrelsen har en cirkulæremæssig fastsat kompetence, der bl.a. omfatter principper for ovennævnte afdelingers virksomhed, f.eks. undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbudet af valgfag, samarbejde mellem hjem og skole/elevhjem m.m.
Endvidere godkender skolebestyrelsen budgettet for de nævnte afdelinger. Skolebestyrelsens sammensætning er 7 forældrerepræsentanter, 1 repræsentant for amtsrådet, 3 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter samt institutionslederen og afdelingslederen for skoleafdelingen.
Valg af
forældrerepræsentanter finder sted hvert fjerde år.
Den nuværende skolebestyrelse blev valgt i 2006:
|
Lars Bjørnhardt (formand)
|
Inge Pedersen (næstformand)
|
|
Birgitte Lybker
|
Niels Hørlyck
|
|
Peer Aarestrup
|
Aksel Christensen
|
|
Bjørn
Michael Barløse
|
Per A. Laursen |
Konstitueret Afdelingsleder Anette Thiesen
Med ansvar over for institutionslederen er Anette Thiesen pædagogisk leder af skoleafdelingen og har den daglige personaleledelse i afdelingen.
Skoleafdelingen skal fungere som en tosproget folkeskole med specialundervisning, hvor undervisningen tager udgangspunkt i folkeskolelovens bestemmelser og i elevernes behov for undervisning i og på tegnsprog og dansk.
Med dette som baggrund arbejdes der til stadighed på
er
koordinator af arbejdet med eleven, og er nøgleperson i kontakten mellem hjem
og skole.
Undervisningen tilrettelægges efter bekendtgørelserne vedrørende:
og tilrettelægges efter timefordelingsplanen vist på næste side.
På Center for Høretab undervises der, som man kan se nedenfor, ud fra folkeskolens
vejledende timefordelingsplan. Dog har vi i de yngste årgange tilført flere
timer i idræt, og på de ældste årgange flere timer i dansk. Desuden undervises der i faget tegnsprog samt artikulation
og høretræning.
Der vurderes ud fra den enkelte klasse/elev, hvordan skemaet skal være.
Valgfagene i 8.-10. klasse aftales fra år til år afhængig af elevgruppen og
ønsker.
10. klasses tilbudet, ud over de obligatoriske fag, aftales ligeledes med de
aktuelle klasser. Nogle klasser vælger et fagligt forløb, mens andre vælger et
mere praktisk-fagligt forløb.
|
Fag/klasse |
0. |
1. |
2. |
3. |
4. |
5. |
6. |
7. |
8. |
9. |
10. |
|
Tegnsprog |
|
|
|
|
2 |
2 |
2 |
2 |
|
|
|
|
Dansk |
|
11 |
10 |
9 |
7 |
7 |
9 |
7 |
8 |
7 |
|
|
Engelsk |
|
|
|
2 |
2 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
|
|
Tysk/valgfag |
|
|
|
|
|
|
|
3 |
4 |
4 |
|
|
Historie |
|
|
|
1 |
2 |
2 |
2 |
2 |
2 |
1 |
|
|
Kristendom |
|
2 |
1 |
1 |
1 |
1 |
2 |
|
1 |
1 |
|
|
Samfundsfag |
|
|
|
|
|
|
|
|
2 |
2 |
|
|
Matematik |
|
5 |
5 |
5 |
4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
4 |
|
|
Natur/teknik |
|
1 |
1 |
2 |
2 |
2 |
2 |
|
|
|
|
|
Geografi |
|
|
|
|
|
|
|
1 |
2 |
1 |
|
|
Biologi |
|
|
|
|
|
|
|
2 |
2 |
1 |
|
|
Fysik/kemi |
|
|
|
|
|
|
|
2 |
2 |
3 |
|
|
Idræt |
|
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
3 |
2 |
2 |
2 |
|
|
Musik |
|
1 |
2 |
2 |
2 |
1 |
1 |
|
|
|
|
|
Billedkunst |
|
1 |
2 |
2 |
2 |
1 |
|
|
|
|
|
|
Håndarbejde/sløjd |
|
|
|
|
2 |
3 |
|
|
|
|
|
|
Hjemkundskab |
|
|
|
|
|
|
3 |
3 |
|
|
|
|
Valgfag |
SFO 5 |
SFO 5 |
SFO 5 |
SFO 2 |
|
|
|
|
|
2 |
|
|
Klassens tid |
|
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
|
1 |
|
|
Samlet timetal |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
30 |
32 |
32 |
32 |
32 |
|
* Timefordelingen er afhængig af elevgruppens behov
Sidst revideret 23.04.09. (MM)
Skoleafdelingen
omfatter: Børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.
I skoleåret 2006/07 har vi desuden elever, som får et skoletilbud i 11. klasse.
Skolen er
bygget, så vi har tre klynger – normalt med de yngste elever i klynge 1, de mellemste i
klynge 2 og de ældste i klynge 3. De fleste lærere har undervisning i én
klynge.
Disse klasser
har lokaler i klynge 2 - med undtagelse af 3.b og spec.gr. 1, der har lokaler i
klynge 1 samt Firkløveren, der har lokaler i den tidligere pedelbolig. Timerne
parallellægges for klassetrinene i videst muligt omfang. Denne parallellægning gør det
muligt, hele skoleåret igennem, at fagopdele på tværs af klasserne, d.v.s. at
eleverne ikke nødvendigvis undervises i deres egen klasse i alle timerne, men
undervises i nogle timer på hold, der er sammensat, så eleverne passer bedst
muligt sammen.
I
samarbejde med Fredericia Kommune gennemføres på 6. klassetrin cyklistprøver.
De fleste
af skolens elever konfirmeres i 7. klasse. Konfirmationen finder sted i
Hannerup Kirke. Datoen for konfirmationen kan læses nederst på ferieplanen.
Konfirmationen og forberedelsen varetages af døvepræsterne.
På konfirmationsdagen – efter den kirkelige handling – er Center for Høretab vært
ved et mindre traktement for den nærmeste familie.
I skoleåret 2006/07 er der konfirmation lørdag den 28. april 2007.
I skoleåret 2007/08 er der konfirmation lørdag den 26. april 2008.
Disse
klasser har sædvanligvis klasselokaler i klynge 3. Ligesom på de yngre
klassetrin parallellægges så mange timer som muligt, hvilket giver muligheder
for fagopdeling, emnearbejder og samlæsning på tværs af de enkelte klasser og
klassetrin. Der er dog en tendens til, at det udnyttes lidt mindre, idet den
tætte klasseundervisning her bliver brugt af tilbuds- og valgfag, praktiske undervisningstilbud,
erhvervsorientering og praktikperioder, hvilket kan gøre det svært at
gennemføre mange og lange emnearbejder. På årsplan bliver det dog til 2-3
mindre fællesemner i klyngen.
Eleverne skal have kendskab til deres
muligheder for uddannelse og senere erhverv.
Den egentlige orientering om uddannelses- og erhvervsforhold og vilkår
varetages af kontaktlæreren med støtte fra skolevejlederen (
I løbet af
9. skoleår tager klassen på virksomhedsbesøg 2-3 gange, almindeligvis inden
eleverne tager af sted på praktikophold.
Eleverne
skal i deres skoleforløb gennemføre et 2 ugers praktikophold. Det finder sted i
9. klasse. Skolevejlederen
planlægger og forbereder praktikperioden sammen med kontaktlæreren og forældrene.
I
slutningen af 8. klasse informeres forældrene, og allerede da kan man så
begynde at snakke om, hvad eleverne gerne vil prøve.
Helst skal
opholdet være så tæt på elevens hjem som muligt, d.v.s. i hjemkommunen.
Praktikken
finder normalt sted i de 2 uger op til efterårsferien.
Brobygning
er et begreb i folkeskoleloven. Brobygning blev etableret, for at eleverne
kunne få mulighed for at snuse lidt til de skoleformer, som ligger ud over
folkeskoletilbudet.
Tilbudet
medvirker til, at færre elever dropper ud af ungdomsuddannelserne.
Eleverne
præsenteres for de arbejdsformer og faglige krav, der er på uddannelsen.
Tilbudet
gælder eleverne i 10. klasse.
På
Center for Høretab har vi i lighed med Fredericia Kommune valgt at gøre
deltagelsen obligatorisk, og forløbet er 3-4 uger.
Indholdet i
brobygningsforløbet aftales med de enkelte uddannelsessteder fra år til år.
Forløbet på de enkelte uddannelser afhænger af de elever, som ønsker at
deltage.
I klynge 3
findes en kiosk, som de store elever på skift bestyrer.
Udbudet i
kiosken varierer, men det er sædvanligvis muligt at købe juice samt madvarer:
Flutes, boller, mini-pizza m.m.
Ifølge den nye folkeskolelov, som træder i kraft pr. 1. august 2006 er nedenstående gældende:
Obligatoriske test i
Dansk 2., 4., 6. og 8. klasse
Matematik 3. og 6. klasse
Engelsk 7. klasse
Fysik/kemi 8. klasse
Biologi 8. klasse
Geografi 8. klasse
Testene klar 01.05.07 og 01.05.08
Samme regler for aflæggelse af test på særlige vilkår / fritagelse, som gælder
for afgangsprøverne.
Afgangsprøver
Den nye prøveordning, som vil få virkning fra 1. august 2006, dvs. fra og med skoleåret 2006/07, vil se således ud:
|
Humanistiske fag |
Mundtlig prøve | Skriftlig prøve |
| Dansk | B | B1 |
| Engelsk | B | U |
| Tysk / Fransk (tilbudsfag) | U | |
| Historie | U | |
| Samfundsfag | U | |
| Kristendomskundskab | U |
| Naturfag | Mundtlig prøve | Skriftlig prøve |
| Matematik | B2 | |
| Geografi | U | |
| Biologi | U | |
| Fysik / kemi | B |
| Valgfag | Mundtlig prøve | Skriftlig prøve |
| Fransk / Tysk | F | F |
| Håndarbejde | F | |
| Sløjd | F | |
| Hjemkundskab | F |
Hver elev vil komme til at aflægge i alt 7 prøver inden for obligatoriske fag og tilbudsfag, heraf 5 i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. 2 prøver bestemmes ved udtræk.
B: Bundne prøver (aflægges af alle elever)
U: Prøver i udtræk - er i skoleåret 2006/07 skriftlige
F: Frivillige prøver
1Der indgår 2 delprøver: Læsning og retskrivning
og Skriftlig fremstilling
2Der indgår 2 delprøver: Færdighedsregning og Problemregning
Elever kan efter samråd med skolens leder og forældre blive fritaget for prøveaflæggelse, men skal så evalueres på et andet grundlag.
Personale: Lis Jepsen, Betty Rahbek Hølund og Ib Schjeldal.
Fra
4.-10./11. klasse tilbydes eftermiddags- og aftenklub uden for skoletiden.
Tilbudet
omfatter klub- og sportsaktiviteter for 4-6 klasse om tirsdagen og
klubaktiviteter for 4.-5. klasse om torsdagen. Aktiviteterne ledes af pædagoger
fra institutionen.
For elever i 7.-10./11. klasse er etableret en aftenklub. Aftenklubben har en
elevbestyrelse.
Fritidstilbudets
daglige arbejde tager udgangspunkt i, at eleverne af hensyn til bustransporten
skal tilbringe flere timer på skolen, end de skal undervises.
Arbejdet tager også udgangspunkt i at give børnene i den samordnede indskoling
en varieret skoledag.
Indholdet i
arbejdet skal indeholde følgende:
Aktiviteterne
i fritidstilbudet skal tage hensyn til, at børn i en hørende skole ville have
fri til at gå hjem – eller gå i pasningsordning.
Tilbudet
beskæftiger i år:
Fritidstilbudet
indgår som en del af den samordnede indskoling. Fra kl. 11.00 til 11.55 aktiveres/passes
børnene i den samordnede indskoling af fritidstilbudets medarbejdere. I dette
tidsrum er visse faglokaler – f.eks. gymnastiksal og svømmesal – åben til
pædagogisk brug.
Hvert år i
foråret udsendes en "ønskeseddel", og tilbudet starter sædvanligvis
den første hele uge efter sommerferien.
Elever, der kører med skolebus, må selv
sørge for hjemtransport i forbindelse med disse aktiviteter.
Der kan evt. søges hjælp til disse hjemtransporter i hjemkommunen.
Inden 1.
oktober afholdes et forældremøde i klassen.
Dagsorden
for forældremødet (bundne punkter):
Der
afholdes 2 samtaler årligt. En i efteråret (oktober) og en i foråret
(maj/juni).
Samtalen i efteråret skal tage udgangspunkt i den individuelle
elevplan - der er tilsendt inden samtalen - og de ny mål, der er sat for den
næste arbejdsperiode.
Forslag til næste års skoleplacering drøftes. Forældrenes accept / ikke accept
af den foreslåede skoleplacering skrives ind i den individuelle
undervisningsplan.
Samtalen i maj/juni tager udgangspunkt i skoleåret, der er gået - og
indeholder en evaluering af skoleårets forløb - og en samtale om elevens
muligheder i det kommende skoleår.
Skole-hjemsamtalerne
koordineres med forældresamtalerne i elevhjemmene.
Samtaleark
kan benyttes.
Elevens
kontaktlærer, dansk-, matematik- og artikulationslærer er til stede ved
samtalen, andre kan deltage efter ønske.
Eleverne kan/bør deltage i samtalerne.
Afvikles en
lørdag i efteråret. Denne dag er en obligatorisk
skoledag.
Forældre er
altid velkomne til at besøge skolen.
Skolen skal
én gang om året (to gange for førskolebørn) orientere hjemkommunerne og hjemamterne
om elevernes undervisning og komme med forslag til den fremtidige undervisning,
d.v.s. forslag til det følgende års skole (klasseplacering). Dette gøres ved
revisiteringskonferencer i december/januar måned. Inden konferencerne er
elevernes individuelle undervisningsplaner drøftet med forældrene og fremsendt
til de respektive hjemkommuners og hjemamters skolepsykologiske kontorer.
OBS: Pga. kommunalreformen indgår amterne ikke fremover. Skolen vil informere om
reglerne, når de er fastlagt.
Skolepsykolog
Psykologiske
undersøgelser finder sted, når der skønnes behov for det.
Undersøgelser
finder sted efter ønske fra det pædagogiske personale, forældre, skolens
ledelse eller eleven selv.
Undersøgelserne
er et led i det psykologiske rådgivningsarbejde og har til formål at støtte
elevernes indlæring, udvikling og trivsel, bl.a. ved at belyse udviklingen af
de forskellige delfunktioner hos eleverne, herunder personlig stil og holdning
over for opgaveløsning og indlæring samt at belyse følelsesmæssige og sociale
sider.
Forældrene
orienteres om tidspunktet for undersøgelse.
Når denne
er afsluttet, tilbydes forældrene en orientering om resultatet.
Sundhedstjenesten
ved Center for Høretab dækkes af følgende personale:
Sundhedsplejersken
er på skolen ca. 3 timer hver tirsdag.
Sundhedsplejersken samarbejder med relevante faggrupper og deltager i relevant
tværfagligt samarbejde omkring eleverne.
Sundhedsplejersken henviser elever, som har behov for lægefaglig vurdering, til
egen praktiserende læge.
Ved
skolestart undersøges alle børn. Undersøgelsen består af en vurdering af
barnets motoriske og sansemotoriske færdigheder.
Ved behov iværksættes fysioterapi eller stimulering/træning, som forestås af
lærer, elevhjemspersonale, pædagog eller forældre efter vejledning af
fysioterapeut.
Social- og sundhedsassistenten
undersøger før høreklinikundersøgelsen og før høreprøver børnenes ører for
voks, da dette har betydning for undersøgelsernes resultat, og enkelte børn har
behov for, at ørerne renses eller skylles med jævne mellemrum.
Social- og sundhedsassistenten
ledsager de mindste børn til tandlægeundersøgelser, hvis forældrene ønsker det,
mens de større børn selv går til tandlægeundersøgelse. Tandlægeundersøgelsen
foregår på Skjoldborgvejens Skole. Børnene undersøges/behandles ca. én gang om
året samt efter behov.
Besked om tidspunkt for disse undersøgelser meddeles forældrene. Såfremt disse
ønsker at deltage ved undersøgelsen, skal social- og sundhedsassistenten kontaktes forinden.
Hvis forældrene ønsker det, kan eleven fortsætte hos egen
tandlæge/skoletandlæge. Besked herom gives til sundhedstjenesten.
Syge børn
må ikke sendes i skole, og såfremt et barn bliver sygt i skoletiden, vil barnet
normalt forblive i klassen eller gruppen, ind til skolebussen kører hjem.
Såfremt tilstanden forværres, vil sundhedsafdelingen blive inddraget, og
forældrene vil blive orienteret, eventuelt med anmodning om at afhente barnet.
Hvis
børnene falder på legepladsen eller kommer til skade på anden måde, vil disse
skader blive behandlet af barnets lærer eller børnehaveklasseleder, idet der
til hver klynge er udleveret forbindingskasser. Hvis der er tale om alvorligere
skader, inddrages sundhedstjenesten, og forældrene orienteres efterfølgende
eller med det samme. Ved besøg på skadestuen ledsages børnene af en
lærer/pædagog eller af social- og sundhedsassistenten, og forældrene orienteres hurtigst
muligt.
Hvis der er
tale om tandskader, inddrages sundhedstjenesten med det samme, og der sker en
henvendelse til skoletandlægen.
Såfremt der
opstår en mistanke om lus, vil forældrene i hele klassen/gruppen blive
orienteret og anmodet om at få foretaget den nødvendige behandling.
Børn har
selv deres sygesikringsbeviser. Disse beviser bør altid følge børnene – både i skolen og hjemme. Det vil være en
hjælp, hvis forældrene lægger det i den lille plastiklomme i børnenes kontaktbog.
Ovenstående
er en overordnet beskrivelse af sundhedstjenestens tilbud til børn, forældre og
personale, og alle er velkomne til at henvende sig med henblik på yderligere
bistand, hvis det ønskes.
Udgangspunktet for sundhedstjenestens arbejde er, at det primært er forældrenes
ansvar at sikre deres børns sundhedstilstand, så forældrene opfordres så vidt
muligt til at deltage i de forskellige undersøgelser, der kan være behov for.
Personalet
består af følgende personer:
Teknisk-audiologisk
funktion tilpasser, udleverer, vedligeholder og reparerer elevernes høreapparater
og ørepropper.
Endvidere vedligeholder funktionen hele institutionens tekniske udstyr,
herunder undervisningsrelateret teknik.
Når elever optages på Center for Høretab, planlægger deres lokale høreklinik i tæt samarbejde med skolens teknisk-audiologisk
funktion den fortsatte behandling med undersøgelser, høreprøver, vedligeholdelse
og udskiftning af høreapparater og ørepropper samt servicering og tuning af
CI-udstyr.
Center for Høretab
sørger for befordring af eleverne til og fra skolen. De fleste elever kører i
skolebusser, nogle elever benytter bybusser/tog, mens enkelte nærtboende klarer
befordringen selv.
Alle busser er udstyret med sikkerhedsseler, og der er selepligt.
Elever (til
og med 3. klasse), der bor i Fredericia, transporteres i skolebus.
Fra 4. klasse følges - for de flestes vedkommende – folkeskolens regler for
befordring, d.v.s. skolen betaler årskort til bybus til de elever, der bor
længere end 6 km væk.
Elevbefordringen
administreres af
Hvis det
kan forudses, at en elev på grund af sygdom ikke skal i skole, bedes det så
vidt muligt meddelt vognmanden aftenen i forvejen.
Af hensyn
til præcis afvikling af kørslen bedes eleven være klar, når skolebussen kommer.
Forældre
kan køre med skolebussen, når der er plads. Aftale om dette skal træffes med skolens kontor senest 2 dage forud.
Hvis
eleverne ønsker at besøge hinanden, kan de benytte skolebussen, såfremt der er
plads.
Aftale om dette skal træffes med
skolens kontor senest 2 dage forud.
Elevrådet
på Center for Høretab består af 8 medlemmer.
4 repræsentanter valgt i klynge 1 og 2, 4 personer valgt i klynge 3. Valg til
elevråd gælder for ét skoleår.
Elevrådet konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær.
Formanden
og et medlem deltager i skolebestyrelsens møder. Der er tilknyttet en lærer
(Berit Pilgaard Schjeldal), som hjælper eleverne med mødestruktur, indkaldelse,
arbejdsgange m.v.
Der udsendes hvert år før sommerferien en ferieplan for det kommende skoleår.
Da skolen ikke har en ulykkesforsikring, der dækker eleverne, anbefaler vi, at forældrene tegner en privat børneulykkesforsikring.
Ønskes en
elev fri fra skole en enkelt dag, aftales dette med kontaktlærer.
Fritagelse for flere dage sker efter aftale med afdelingslederen.
Elever
tager eller glemmer mange ting på legepladsen, i omklædningsrummene, i busserne
eller andre steder.
Tingene afleveres i informationskontoret, hvorefter de opbevares hos
pedellerne.
Går et
høreapparat i stykker i en ferie, kontaktes teknisk-audiologisk funktion på
Center for Høretab. Afdelingen holder åbent i størstedelen af ferierne. Hvis
afdelingen er lukket, kan man henvende sig til nærmeste hørecentral eller høreklinik.
Batterier til sommerferien udleveres på grundlag af den bestillingsseddel, som
udsendes i maj måned.
Skolens
journalsystem består af en centraljournal og afdelingsjournaler. I
centraljournalen indføres oplysninger om elevens undervisning,
psykologundersøgelser, sprog- og læseprøver, høreklinikundersøgelser m.v.
I september udfærdiges en individuel
undervisningsplan. Denne plan anvendes som beskrevet ved forældresamtale og
revisitering.
Forældrene kan efter aftale og sammen med kontaktlærer gennemse
centraljournalen. Der udleveres kopi af den individuelle undervisningsplan.
Af
praktiske årsager hænder det, at ekskursioner/endagsture køres i personalets
egne biler eller i skolens busser. Dette lader sig gøre, såfremt forældrenes
skriftlige tilladelse foreligger.
Blanket til forældretilladelse til denne kørsel udsendes sammen med meddelelse
om optagelse på skolen.
Elever
under 12 år må sidde på forsædet, hvis det er muligt at benytte børnesele.
Der må kun medtages det antal passagerer, der er seler til.
Lejrskole
er undervisning af mere end en dags varighed uden for skolen.
Der etableres lejrskole i klynge 2 og 3. For klynge 1 arrangeres kortere ture
med en eller to overnatninger.
Derudover arrangeres endagsture og featuredage/ture i relation til den daglige
undervising.
Kantinen
tilbyder mad, som eleverne kan købe tirsdag, onsdag og torsdag.
Elever på elevhjem får automatisk tilbudet.
Elever, der bor på elevhjem torsdag til fredag får madpakke / smører selv madpakke
til fredag.
Mælkeordning:
Mælkekuponer kan købes i skolens kantine hver mandag og torsdag i 12-frikvarteret.
Fuldtidselever på elevhjem skal ikke købe mælkekuponer. Elever, der bor deltids
på elevhjem, får mælk udleveret efter overnatning på elevhjemmet.
Mandag –
fredag kl. 08.15 – 13.45
Dog for
6.-10. klasse:
Torsdag kl. 08.15 – 15.30
(torsdag
før St. Bededag har 6.-10 klasse fri kl. 13.45.)
Sidste dag før jule- og sommerferie slutter skolen kl. 11.45.
Skolen udsender nyhedsbreve til forældrene op til
efterårsferie og påskeferie. Der berettes om nye tiltag,
politiske beslutninger, ændringer i skolens hverdag m.v.
Skolebestyrelsen orienterer også her om arbejdet i skolebestyrelsen.
Institutionen vil dog så vidt muligt sikre hurtig og effektiv information ved
at benytte hjemmesiden www.cfh.dk,
hvor man også kan oprette abonnement på nyhedsmails.
Kl. 08-15 –
09.45 1. modul
Kl. 09.45 –
10.15 frikvarter
Kl. 10.15 – 11.45 2. modul
Kl. 11.45 –
11.55 spisepause
Kl. 11.55 – 12.15 frikvarter
Kl. 12.15 – 13.45 3. modul
Kl. 13.45 –
14.00 frikvarter
Kl. 14.00 – 15.30 4. modul (torsdage for 6.-10. klasse)
Hvis
forældrene ønsker tolkebistand ved møder og samtaler, aftales dette med
kontaktlærere og/eller afdelingslederen.
Institutionen betaler tolk efter følgende regler:
Denne
arrangeres af Fredericia Ungdomsskole i samarbejde med Center for Høretab v/lærer
Elever, som bor i Fredericia Kommune, kan gratis benytte tilbudet. For elever,
som bor i andre kommuner, er Center for Høretab / Fredericia Kommunes
ungdomsskole behjælpelig med at ansøge hjemkommunen om betaling af kurset,
herunder tolkebistand.
Elever, der kører med skolebus, må selv
sørge for eventuel overnatning eller hjemtransport i forbindelse med disse
aktiviteter.
Der kan
evt. søges hjælp hos hjemkommunen til disse ekstra hjemtransporter.
Afdelingsleder Susanne Lemming
Med ansvar over for institutionslederen har Susanne Lemming det faglige ansvar for arbejdet i
elevhjemmene og den daglige personaleledelse i afdelingen.
Hos mange af vore elever opstår der på et tidspunkt et behov for og
ønske om at tilbringe en større del af fritiden sammen med ligestillede
kammerater i et tosprogligt kommunikationsmiljø, hvilket ofte kan være svært at
opnå i de hjemlige omgivelser.
En del elever vælger så – i samråd med deres forældre – at flytte ind på et af
skolens elevhjem. Nogle vælger at begynde med 2-3 overnatninger om ugen for så
senere at udvide det til en fuldtidsplads. Andre synes, det er passende med 2-3
overnatninger, og fortsætter med det.
I
elevhjemmene kan børnene i fritiden få opfyldt deres behov for samvær med andre
hørehæmmede døve i et tosprogsmiljø. Dagligdagen er tilrettelagt således, at
den enkelte indgår som en del af et fællesskab, hvori barnets følelsesmæssige
og sociale udvikling søges stimuleret optimalt.
Elevhjemmene er normeret til ca. 34 fuldtidspladser, som p.t.
bruges af i alt 49 børn i
henholdsvis fuld tid og deltid.
Elevhjemmene
kaldet Lunavænget, Marsvænget, Plutovænget og
Lejligheden
i midtbyen er elevhjem for elever fra den ældste klasse / de to ældste klasser.
I lejligheden er der mulighed for træning i mere selvstændig levevis, og der
arbejdes på, at eleverne bliver forberedt til at kunne klare mange funktioner
mere selvstændigt. I lejligheden skal eleverne lære selvforvaltning med mindst
mulig pædagogisk støtte. Indkøb, madlavning og rengøring er en del af
hverdagen, men det vigtigste er, at eleverne får mulighed for at øve sig på at
forvalte frihed under ansvar.
Vi vil gerne, at tilbudet udstyrer vores elever med nogle færdigheder og
erfaringer, der kan komme dem til gode, når de skal videre (for eksempel til
Nyborgskolen).
Ved
skoleårets start eller før afholdes der på de enkelte elevhjem introduktion for
nye elever og forældre, og eventuelt tilbydes en "prøveovernatning"
inden starten.
Ønsker jeres barn at blive optaget på elevhjem en eller flere dage om ugen,
kontaktes afdelingslederen for elevhjemmene, som skal have oplyst, hvor mange
dage der ønskes, evt. ønske for elevhjem samt navn og adresse på sagsbehandler.
Afdelingslederen søger herefter om betalingstilsagn hos kommunen. Når
Center for Høretab har modtaget betalingstilsagnet, modtager I brev om, hvilket
elevhjem og hvilke dage der kan tilbydes jeres barn. Herefter kontakter I
elevhjemmet for at aftale startdato.
Der afholdes
to forældresamtaler årligt, en i efteråret (oktober) og en i foråret
(maj/juni).
Udgangspunktet for forældresamtalerne er den individuelle handleplan.
Forældresamtalerne koordineres med skole-hjemsamtalerne i skoleafdelingen.
For elever
fra og med 8. klasse – eller for elever, der er fyldt 14 år – tilbydes
ungdomsskoleundervisning i Fredericia Kommunes ungdomsskole.
Undervisningen finder for det meste sted på kommunens folkeskoler.
De elever,
som bor i Fredericia Kommune, samt elever, der bor (fuldtids) på elevhjem, kan
gratis benytte tilbudet fra Fredericia Kommunes ungdomsskole. For andre elever
skal hjemkommunen betale, og der skal søges om dette.
Odense
Universitetshospital
Audiologisk
afdeling
5000 Odense C
Tlf. 66 11
33 33
Århus
Kommunehospital
Audiologisk
afdeling
Peter
Sabroes Gade 6, bygning 14 F
8000 Århus C
Tlf. 89 49
31 10
Centralsygehuset
Audiologisk
afdeling
6700 Esbjerg
Tlf. 79 18
27 96
Sønderborg
Sygehus
Høreklinikken
6400 Sønderborg
Tlf. 74 18
24 65
Viborg
Sygehus
Høreklinikken
8800 Viborg
Tlf. 89 27
28 55
Holstebro
Centralsygehus
Høreklinikken
7500 Holstebro
Tlf. 99 12
54 50
Vejle
Sygehus
Høreklinikken
7100 Vejle
Tlf. 79 40
59 00