Med udgangspunkt i en sammentælling af samtlige klassers (fra 5. klasse – 10. klasse) tilkendegivelser af skolens undervisningsmiljø opsummeres her under de sammentalte resultater af undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø, der ønskes forbedret.
Det er værd at bemærke at de opstillede mål fra den forrige undervisningsmiljø vurdering, der nævnes her, er opstillet til at være nået i slutningen af skoleåret 2007 – og ikke i 2006, som denne undersøgelse hidrører. Der er altså tale om en form for midtvejsevaluering, der giver mulighed for at justere målene og indsatsen.
Resultatet af spørgeskema undersøgelsen, der lægger til grund for vurdering kan i grafisk form læses her
Under ”Status nu” fremtrækkes væsentlige udsagn fra undersøgelsen, der kræver særlig kommentarer. Her efter kommer selve kommentaren, en opsummering af sidste års mål indenfor området – og til sidst en kort evaluering
Eleverne er i tvivl om, hvorvidt deres bord passer til deres størrelse.
Eleverne er i tvivl om, hvorvidt der kan blive varmt nok / koldt nok i deres klasselokale.
Da eleverne generelt vokser gennem hele deres skoleforløb, er det forståeligt at de kan være i tvivl om hvorvidt deres bord passer dem. Denne tendens kan skærpes, hvis undervisningen er meget stillesiddende – og eleverne oplever behov for fysisk bevægelse.
Skolen har et velfungerende termostatstyret varmeanlæg. Tvivlen vedr. varme
kan skyldes manglende information
Skolen har vinduer i alle klasser, der kan åbnes. Det er muligt at lave
gennemtræk, hvis der er behov. Årsagen til tvivl om det kan blive koldt nok kan
muligvis findes i, at der i visse klasser er for meget solindfald.
At elevernes stole passer til deres størrelse, og de ved det.
2. At eleverne ved, at de kan få det passende varmt i deres lokale.
Målet er nået, men eleverne er åbenbart nu kommet i tvivl om, hvorvidt bordene passer.
2. Der er tale om en forbedring hvad angår varmen, men målet er endnu ikke nået. Samtidig er eleverne blevet i tvivl om, hvorvidt de kan få det koldt nok i deres klasselokale.
Eleverne har det mellem "nogenlunde" og "godt" i deres klasse.
Eleverne har det mellem "nogenlunde" og "godt" med de mindre og større børn fra andre klasser.
(Gældende begge punkter): Dette må anses som værende noget kulturbestemt: "De "små" er dumme og irriterende, og de "store" er frække og farlige".
1. At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" i deres klasse.
2. At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" med de øvrige mindre elever fra andre klasser.
3. At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" med de øvrige større elever fra andre klasser.
1. Der er sket en mindre forbedring, men målet er ikke nået.
2. Der er sket en mindre tilbagegang. Målet er ikke nået.
3. Der er sket en mindre forbedring, men målet er ikke nået.
Undervisningsmiljø – hvor tit?
leverne ser mobning i klassen mellem "hver 3.-5. dag" og "sjældent".
Eleverne ser andre børn fra skolen blive mobbet mellem "hver 2. dag" og "3.-5. dag".
(Gældende for begge punkter): Det kan være svært at vide, hvad man egentlig ser, når man ser andre mennesker i samspil. Hvad er mobning, lidt drilleri eller sjov? Men elevgruppen er den, der er "tættest på" – og ved bedre end f. eks. lærere og pædagoger, hvad der sker.
At mobning forhindres.
At eleverne sjældent eller aldrig oplever mobning.
Målet er ikke nået. Eleverne oplever åbenbart markant mere mobning blandt de andre børn på skolen. Dette kan skyldes, at de nu har fået mere opmærksomhed på det.
Undervisningsmiljø – Hvad med dig?
Eleverne oplever Fredericiaskolen som mellem "nogenlunde" og "god" at gå på.
Denne holdning må ses som et resultat af mindst 2 forhold:
1. Den generelle turbulens, som skolen har været igennem i de seneste år har givet dønninger af ubehag ind i elevgruppen.
2. Børnene går på Fredericiaskolen på grund af, at de har et handicap. Skolen kommer således til at minde børnene om, at de har et handicap. Hvis børnene har svært ved at acceptere deres handicap, så har de også svært ved at acceptere skolen.
Herudover kan der være særlige forhold i klasserne, der gør sig gældende.
At eleverne synes Fredericiaskolen er en "god" eller "rigtig god" skole for dem.
Der er sket en forbedring, men målet er ikke nået.
Nogle mål er nået, men generelt set er målene ikke nået. Alligevel er der på mange områder sket forbedringer. Dette års resultat understreger vigtigheden af en løbende fokusering og indsats på de to områder: det fysiske undervisningsmiljø og det psykiske undervisningsmiljø.
Da børnene hele tiden vokser, er det nødvendigt med en løbende indsats i forhold til justering af deres stole og borde.
Og også arbejdet med at skabe trivsel og forhindre mobning ser ud til at være et indsatsområde, der hele tiden skal prioriteres.
Det skal dog understreges, at der tilsyneladende ikke er de store uoverskuelige undervisningsmiljømæssige problemer på Fredericiaskolen. Men der er nogle områder over en bred kam – fra det fysiske til det psykiske undervisningsmiljø - hvor det er nødvendigt at fokusere indsatsen. Denne beskrives gennem nedenstående målbeskrivelser og handleplaner.
Med en fortsat ihærdig indsats i det kommende skoleår ser det ud til, at sidste års handleplans mål om at indsatsen vedr. det psykiske undervisningsmiljø løber over to skoleår med forventet målopfyldelse ved udgangen af skoleåret 2006/07 stadig er realistisk.
At elevernes borde passer til deres størrelse, og de ved det.
At eleverne ved, at de kan få det passende varmt/koldt i deres lokale.
At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" i deres klasse.
At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" med de øvrige mindre elever fra andre klasser.
At eleverne oplever, at de har det mellem "godt" og "meget fint" med de øvrige større elever fra andre klasser
At mobning forhindres.
At eleverne sjældent eller aldrig oplever mobning.
At eleverne synes Fredericiaskolen er en "god" eller "rigtig god" skole for dem.
Opfyldelsen af målbeskrivelser for skoleåret 2006/07 sker ved …
1. at eleverne orienteres om hvordan skolens varmeanlæg fungerer i deres lokale – og om hvilken temperatur varmeanlægget er indstillet til at give.
2. at undervisningslokaler, der ikke har det, får temperaturmålere.
3. at eleverne opfordres til at tage tøj med, så de kan regulere, hvis de fryser
f. eks. efter et frikvarter.
4. at der ved for meget solindfald i klassen søges om gardiner, der kan give skygge.
5. en målrettet indsats vedrørende undervisningsmiljøet ude i klasserne med udgangspunkt i de individuelle handleplaner for hver klasse/ årgang, som de er beskrevet herover.
6. at kredsen af elever og lærere omkring Elevernes Trivselspatrulje løbende
arbejder med forbedringerne i frikvartererne mm.
7. at elevernes undervisningsmiljø behandles løbende på elevrådsmøderne.
8. at elevernes undervisningsmiljø behandles i løbet af året – efter behov - på Pædagogisk Rådsmøde.
9. at der iværksættes en målrettet indsats i forhold til mobning.
10. at der laves en ny undervisningsmiljø undersøgelse i marts 2007, for at undersøge om indsatsen er tilstrækkelig – og afdække eventuelle nye indsatsområder.
Indsatsen for at forbedre og vedligeholde elevernes undervisningsmiljø er et fælles anliggende for skolens elever, lærere og ledelse. Alle disse har således et medansvar for, at indsatsen bliver succesfuld.
Med udgangspunkt i en sammentælling af samtlige 7 (4. klasse – 10. klasse) adspurgte årganges tilkendegivelser af skolens undervisningsmiljø opsummeres her under de sammentalte resultater af undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø, der ønskes forbedret. Under hvert af disse vises det mål, der ønskes nået.
• Eleverne er i tvivl om deres stole passer til deres størrelse
Mål: At elevernes stole passer til deres størrelse – og de ved det!
• Eleverne ved ikke om der kan blive varmt nok i deres lokale
Mål: Eleverne ved at de kan få det passende varmt i deres lokale.
• Eleverne har det mellem ”nogenlunde” og ”godt” i deres egen klasse
• Eleverne har det tættest på ”nogenlunde” med de mindre børn fra andre klasser
Mål: At eleverne har det ”godt” eller ”meget fint” med de øvrige mindre elever.
• Eleverne har det mellem ”nogenlunde” og ”godt” med de større børn fra andre klasser
Mål: At eleverne har det ”godt” eller ”meget fint” med de øvrige større elever.
• Eleverne ser mobning i klassen mellem ”hver 3-5 dag” og ”sjældent”
Mål: At mobning forhindres
At eleverne ”sjældent” eller ”aldrig” oplever mobning.
• Eleverne ser andre børn på skolen blive mobbet mellem ”hver 3-5 dag” og ”sjældent”
Mål: At mobning forhindres
At eleverne ”sjældent” eller ”aldrig” oplever mobning.
• Eleverne oplever Fredericiaskolen som en tættest på ”nogenlunde” skole at gå på.
Mål: At eleverne synes, at Fredericiaskolen er en ”god” eller ”rigtig god” skole for dem.
Der er ikke de store uoverskuelige undervisningsmiljømæssige problemer på Fredericiaskolen. Men der er nogle områder over en bred kam – fra det fysiske til det psykiske undervisningsmiljø - hvor det er nødvendigt at fokusere indsatsen, idet der klart er behov og mulighed for forbedring. Disse forbedringer beskrives gennem ovenstående målbeskrivelser.
Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
Opfyldelsen af ovenstående målbeskrivelser sker ved …
1. … en målrettet indsats vedrørende undervisningsmiljøet ude i klasserne med udgangspunkt i de individuelle handleplaner for hver klasse/ årgang, som de er beskrevet her over.
Indsatsen iværksættes straks på alle de nævnte områder - og løber over de kommende 2 skoleår. Det forventes at ovenstående mål er opfyldt ved udgangen af skoleåret 2006/ 2007. Dog forventes det, at målene vedrørende det fysiske arbejdsmiljø er opfyldt allerede ved næste undervisningsmiljø undersøgelse i december måned 2005.
2. … at kredsen af elever og lærere omkring Elevernes Trivselspatrulje løbende arbejder med forbedringerne i frikvartererne mm.
3. … at elevernes undervisningsmiljø behandles løbende på elevrådsmøderne.
4. … at elevernes undervisningsmiljø behandles i løbet af året – efter behov - på Pædagogisk Rådsmøde.
5. … at der laves en ny undervisningsmiljø undersøgelse i december måned, for at undersøge om indsatsen er tilstrækkelig – og afdække eventuelle nye indsatsområder.
Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Indsatsen for at forbedre og vedligeholde elevernes undervisningsmiljø er et fælles anliggende for skolens elever, lærere og ledelse. Alle disse har således et medansvar for at indsatsen bliver succesfuld.