Elevhjemsafdeling ðBehandlingselevhjemmet Plutovænget

Plutovænget. 

Generelt:

På adressen Plutovænget 5 i umiddelbar nærhed af skolen og resten af institutionen ligger Center for Høretabs behandlingselevhjem "Plutovænget" - i daglig tale ofte kaldet "Pluto".

Tilbudet drives og administreres af Center for Høretab (Region Syddanmark) i henhold til Servicelovens § 52.

Pluto har fra sommeren 2009 åbent 365 dage årligt med henblik på at dække målgruppens behov. Der er 6 fuldtidspladser i det 300 m2 store hus. Børnene bor som regel i enkeltværelser.

De fleste børn rejser hjem til forældrene i nogle eller alle weekender og enkelt børn har begrænset samvær med forældrene eller støttet samvær med forældrene hos os.

Igennem mere end 20 år har dette elevhjem arbejdet med de børn og unge, som ud over et høretab også har en udfordrende adfærd. Udfordringen består for behandlerne i at kunne håndtere og facilitere den adfærd, som på et tidspunkt har været hensigtsmæssig og meningsfuld for det enkelte barn set ud fra dets livsomstændigheder.

Generelt arbejdes der ud fra en tro på, at et overskueligt og struktureret miljø med tydelig forudsigelig og udviklingsfokuseret voksenkontakt vil øge børnenes muligheder for at kunne begå sig i skole/fritid/samfund/familie på en hensigtsmæssig måde.

 

Målgruppe:

Børn med høretab og særlige omsorgs- og behandlingsmæssige behov og som skønnes at have et udviklingsmæssigt potentiale.

Børnene vil ofte komme med store adfærdsforstyrrelser og vil have meget svært ved at være i sociale samspil i deres famillie, i skolen og i fritiden. Børnene vil have det svært i relationer til andre børn og til voksne. Deres sociale kompetencer vil være præget af svag funktion og en for barnet selv og for omgivelserne belastende udadreagerende adfærd.

Børnene kan være diagnosticerede i børnepsykiatrisk regi forud for indskrivningen på Pluto eller kan udredes i løbet af opholdet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Vi ønsker at fokusere på barnets udviklingspotentialer og fremtidsmuligheder.

Vi ønsker at forstå det enkelte barn i dets sammenhæng, så vi kan se invitationerne og udviklingspotentialerne og se barnets positive intentioner og de små undtagelser i den udfordrende adfærd.

 

Adresseoplysninger

Center for Høretab

Elevhjemmet Pluto

Plutovænget 5

7000 Fredericia

Tlf.: 75 92 47 32

E-mail: pluto@cfh.dk