En revision af Genkendelse-af-ord-i-støj-test (GOST).
Nu forkortet og forbedret
af
![]() |
![]() |
|
Tale-hørepædagog Eve Galker |
Professor, dr.med. Jørgen Lous |
En audio-visuel diskriminationstest, der efter at have været afprøvet på ca.900 børn har vist sig at være et velegnet redskab til at udpege børn, der har svært ved at genkende ord i støj (Diskriminere).
For et stadigt stigende antal børn i førskolealderen har sekretoriske problemer/væske i ørerne været et tilbagevendende problem med deraf følgende periodiske høreproblemer. En konsekvens af dette har været, at stadig flere børn bliver tubuleret/får dræn i ørerne, en løsning, der på længere sigt kan have negative konsekvenser i form af arvæv.
En periodisk hørenedsættelse giver barnet en usikker opfattelse af, hvad der foregår omkring det. At opfatte og genkende, hvad der bliver sagt, er en væsentlig forudsætning for den sproglige udvikling og det sociale liv i en gruppe børn. Barnet vænner sig af med at være opmærksom, fordi det skal ”stå på tæer” for at følge med, bliver højtagerende og skaber derved uro om sig eller trækker sig tilbage og bliver passiv. En adfærd, der kan følge barnet også i perioder uden SOM.
Galker-testen er velegnet til at finde disse børn, hvoraf en del har behov for tubulation og måske særlige pædagogiske tiltag.
Testen er i sin udformning meget motiverende for børn. Den fanger og er i sit koncept indbydende, opmærksomhedsskabende og belønnende. Den relaterer sig tæt til Reynell-testen.
Testen varer 5 min.27 sek.
Der er 3 udgaver: med støj 65 dB svarende til baggrundsstøjen i en almindelig daginstitution
uden støj
med reduceret støj( –10 dB) = 55 dB
De 35 ordpar er minimale par.
De præsenteres i blokke af 5 par, efterfulgt af ca. 5 sek. mørk skærm.
Undervejs har man mulighed for at observere barnets strategier: Nogle finder ud af at mundaflæse, kigger først på det nævnte billede, derefter på det andet, vender tilbage til det ”rigtige” og tilkendegiver ved at pege. Ander sidder parat med fingeren i midten, parat til at lade den gå til den ene eller anden side. Nogle bliver urolige undervejs, andre er dybt koncentrerede. Nogle, specielt mindre eller lidt generte børn undlader at pege, kigger bare.