Børnehørerådgivningens skolerådgivning tilbyder observationsophold til inkluderede skolebørn med høretab eller til børn i høreklasser.
Formålet med opholdene er gennem observationer og undervisning at kunne give en grundig orientering til lokal skole og forældre om barnets skolemæssige standpunkt og udvikling i øvrigt, herunder vurdering af hørelse og tekniske hjælpemidler.
Eleverne undervises af specialuddannede lærere, og derudover medvirker psykolog samt andre fagfolk. Opholdene afsluttes med en konference, hvor forældrene, lærere og talehørekonsulent samt evt. andre forventes at deltage. Endvidere udarbejdes en rapport over resultaterne af opholdet med foranstaltningsforslag.
Forældrene tilbydes ved førstegangs observationsophold et mindre kursus på 2 dage ved observationens begyndelse og 1 dag i løbet af opholdet.
Henvisning til ophold sker gennem lokal pædagogisk psykologisk rådgivning.
Disse ophold finansieres objektivt.
Der udsendes særskilt invitation, og kurserne er takstede.